Ny og sidste trailer til Fifty Shades 3

"Wanna play?"
Billede
(© UIP)

En ny forsmag på Fifty Shades - Fri, den tredje film om Christian Grey og Anastasia Steele er ude, og den gemmer på både romantik, jalousi, action og masser af frække scener.

Det nygifte par er klar til en lykkelig tilværelse i sus og dus, men fortiden indhenter dem.

Både Jamie Dornan og Dakota Johnson er tilbage i de to hovedroller, og de får igen følgeskab af bl.a. Kim Basinger, Eloise Mumford og Eric Johnson. 

Filmen instrueres af James Foley, der også instruerede den foregående film i serien, Fifty Shades - i mørket.

Det ligner et finalebrag, med alt hvad der hører i 'Fifty Shades - Fri'. Det bliver varmt i biografen til Valentine!

Fifty Shades - Fri får premiere den 8. februar 2018.