Første trailer til Avengers 3

Marvel Deluxe - del 1
Billede
(© Walt Disney Pictures)

Superheltefilmen Avengers: Infinity War har endelig fået sin første, episke trailer.

Joss Whedon, der stod bag Avengers og Avengers: Age of Ultron, er skiftet ud med de godt begavede Russo-brødre, der allerede har erfaringen fra Captain America: The Winter Soldier og Captain America: Civil War.

Iron Man, Captain America, The Hulk, Thor, Hawkeye og Black Widow er selvfølgelig på rollelisten, men de er langt fra alene.

Guardians of the Galaxy, Dr. Strange og Spider-Man er med ombord i, hvad der bliver den næstsidste Avengers-film, og for første gang ser vi for alvor skurken Thanos (Josh Brolin) i aktion.

Det endelige kapitel får vi at se, når Avengers 4 udkommer i maj 2019, som Marvel Studios-formanden Kevin Feige har kaldt den helt store finale i superhelte-universet.

Avengers: Infinity War får dansk premiere den 26. april.