Pacific Rim 2 - nu med endnu mere Transformers

Godt eller skidt? Bedøm selv ud fra traileren
Billede
(© Legendary Pictures)

Traileren til Pacific Rim 2 er udkommet her til aften, og den byder på en to minutters smagsprøve på det kommende science fiction-brag.

Fortsættelsen har fået en ny hovedrolle i form af Star Wars-skuespilleren John Boyega, der indtager en af filmens Jaegere (menneskestyrede kæmperobotter).

I den første film stod kampen mellem Jaegerne og de enorme Kaiju-monstre, men denne gang er der også stridigheder robotterne imellem, hvilket giver de mest Transformers-agtige action-scener hidtil i serien.

Hvorvidt det er en fordel eller en ulempe er op til den enkelte at vurdere, men i slutningen af traileren snydes vi ikke for en grimrian af en Kaiju.

Etterens instruktør, Guillermo del Toro, har overladt jobbet til Stephen S. DeKnight her i efterfølgeren, der også har Scott Eastwood og Tian Jing på rollelisten.

Pacific Rim: Uprising får premiere den 22. marts 2018.