Varm op til Blade Runner 2049 med denne nye kortfilm

Bliv klogere på Jared Letos karakter
Billede
(© Warner Bros.)

Vi på kino.dk glæder os virkelig meget til Blade Runner 2049, der blandt andet allerde har fået et par trailers, mens vi også ved, at Denis Villeneuves sequel får en høj censur.

Nu er der kommet en kortfilm, der forklarer noget af det, som er sket mellem Ridley Scotts Blade Runner og den kommende film, der foregår 30 år efter den første.

Blade Runner foregår i 2019, mens den nye – som titlen indikerer – foregår i 2049. Kortfilmen '2036: Nexus Dawn' foregår i 2036, og har Jared Letos karakter, Niander Wallace, i centrum.

Vi vil ikke her spoile, hvad der foregår i kortfilmen, men kan kun anbefale, at du ser den ovenfor. Det er god opvarmning til hovedretten, som blandt andet også har Ryan Gosling, Harrison Ford og Robin Wright på rollelisten.

Kortfilmen er instrueret af Luke Scott - ja, Ridley Scotts søn. Han har blandt andet også været med til at lave kortfilm som optakt til Alien: Covenant. '2036: Nexus Dawn' er en ud af tre kortfilm, der udkommer op til filmens premiere og som dykker ned i Blade Runner-universet mellem de to film. Vi glæder os til de to andre.

Blade Runner 2049 får får dansk biografpremiere den 5. oktober.