Her er arvtageren til Pans Labyrint

Guillermo del Toros nye film tager kegler
Billede
(© Fox Searchlight Pictures)

Den overnaturlig eventyrfilm The Shape of Water har allerede vundet Guldløven på dette års Venedig-filmfestival - altså prisen for bedste film. Det er dog ikke den eneste grund til, at man kan glæde sig til Guillermo del Toros film.

Den er nemlig også blevet kaldt for den visionære instruktørs bedste film siden den mesterlige Pans Labyrint.

Hertil kommer, at en ny fascinerende trailer har ramt nettet, mens den også allerede har fået adskillige positive anmeldelser og lige nu har en 98% frisk score hos Rotten Tomatoes.

Den bliver bl.a. af BBC kaldt for ”en af de smukkeste film i år”, videre til ”dybt tilfredsstillende filmhåndværk, når det er bedst” af CineVue, samt ”simpelthen monumental, monstrøs, politisk og poetisk” af El Mundo.

Filmen foregår op til Den Kolde Krig i USA anno 1963, hvor den stumme rengøringsdame Elisa (Sally Hawkins) arbejder i et skjult laboratorium for regeringen. Hendes liv ændrer sig dog drastisk, da hun opdager et hemmeligt eksperiment, der inkluderer en mystisk havmand. 

På rollelisten finder man bl.a. også Michael Shannon, Richard Jenkins, Octavia Spencer, Michael Stuhlbarg og Doug Jones.

The Shape of Water har dansk biografpremiere den 22. februar 2018.