Gerard Butler skal redde jorden fra dårligt vejr

Trailer til katastrofefilmen Geostorm
Billede
(© Warner Bros.)

Skal jorden reddes, så er Gerard Butler manden, du ringer til - det beviser han i den nye trailer til katastrofefilmen Geostorm.

Den handlekraftige skotte spiller en videnskabsmand, som skal bekæmpe en række naturkatastofer skabt af et funktionsfejl i et satellit system. Men kan menneskelige kræfter vise sig at stå bag det hele?

Den altødelæggende trailer lover alt det bedste fra genren med kæk tunge-i-kinden action krydret med spektakulære og hæsblæsende udryddelser af alverdens kendte bygningsmonumenter og en smuttur til rummet.

'Geostorm' er instrueret af Dean Devlin, der burde have styr på sine ulykker som tidligere producer på film som Godzilla og Independence Day, og på rollelisten får Butler følgeskab af bl.a. Abbie Cornish, Ed Harris, Daniel Wu og Andy Garcia.

Geostorm får premiere den 19. oktober.