Winter is coming: første trailer til Alpha

Istiden truer
Billede
(© UIP)

Adventure-filmen Alpha foregår lige før istiden for 20.000 år siden og følger en ung mands kamp for overlevelse i den barske natur, da han bliver væk fra sin klan.

Nu er en første trailer landet online.

I disse Game of Thrones-tider, er det svært ikke at sende HBO's fantasy-univers en tanke. Dragerne er godt nok byttet ud med ulve, men filmen foregår i en sammenlignelig mørk tid truet af vinterens altødelæggende komme. Resultatet ser dog bemærkelsesværdigt mindre blodigt ud. 

Den ene halvdel af Hughes-brødrene (From Hell), Albert Hughes, har instrueret, og i hovedrollen ses Kodi Smith McPhee, der sidst spillede Night Crawler i X-Men: Apocalypse.

Alpha (der tidligere har haft titlen 'The Solutrean') får dansk premiere den 1. marts.