Trailerpremiere: Sikke et cirkus

Ramasjang går til filmen
Billede
(© SF Film)

Vi kan præsentere første trailer til den danske Ramasjang-familiefilm Sikke et cirkus.

Bamse, Rosa fra Rouladegade, Hr. Skæg og flere af de kendte karakterer fra DRs børnekanal er klar i nyt eventyr om Cirkus Summarum.

Filmen handler om cirkusdirektøren Kaj og hans datter Ramona, der sammen med resten af cirkusfamilien, skal konkurrere mod det benhårde Cirkus Suverænum.

Ramona oplever samtidig en række mystiske hændelser og tror, at nogen holder øje med hende. Nu må cirkuspigen få hjælp fra sine venner, for at komme på sporet af sin efterfølger. Men det afslører en stor hemmelighed, der ændrer Ramonas liv for altid...

Rollelisten består af Rasmus Bjerg i rollen som Cirkusdirektør Kaj, og han er i selskab med bl.a. Mille Gori som Motor Mille, Mads Geertsen som Onkel Reje samt Signe Lindkvist og Kristian Gintberg.

Instruktør og manuskriptforfatter Lotte Svendsen står tidligere bag tv-serien og filmene om Max Pinlig.

Sikke et cirkus får premiere den 5. oktober.