Gensyn med Olaf på vej til biografen

Trailer til Frost-kortfilm
Billede
(© Walt Disney Pictures)

Godt nok er der et halvt år til juleaften, men snemanden Olaf er i god tid. Den lille, sjove karakter fra Disneys populære Frost har hovedrollen i den nye kortfilm, 'Olaf's Frozen Adventure'.

Kortfilmen, der tilmed har fået en hyggelig trailer, vises foran den kommende Pixar-film, Coco, og det har derfor ikke noget med plottet i spillefilmen Frost 2 at gøre.

'Olaf's Frozen Adventure' handler naturligvis om Olaf, der beslutter sig for at hjælpe de to søstre, Anna og Elsa, med at opfinde en juletradition. For at gøre arbejdet bedst muligt, besøger snemanden landsbyens familier og finder ud af, hvordan de holder jul.

Det er ikke første gang, der har været en trailer til en Frost-kortfilm, og for to år siden blev Frozen Fever vist før Eventyret om Askepot.

Coco får premiere den 8. februar 2018, og man kan som nævnt se hele Olaf's Frozen Adventure inden filmen.