Leg med døden… og se hvad der sker

Flatliners får første trailer
Billede
(© UIP)

Danske Niels Arden Oplev står bag den nye version af 90er-thrilleren Flatliners. Nu er den første trailer ankommet.

Gyseren er ikke en fortsættelse ej heller en genindspilning, men handler om det samme som den første film og har en af hovedkaraktererne på rollelisten i Kiefer Sutherland.

Ellen Page spiller den unge medicinstuderende, der begynder at eksperimentere med døden. Hun samler et hold af medstuderende, der på skift skal dø, blive genoplivet og derefter fortælle om oplevelsen. Først kommer de tilbage stærkede og tørstige efter mere, men snart begynder vanvittigt ubehagelige bivirkninger at dukke op.

Flatliners får dansk premiere den 28. september.