Wonder Woman gennemskuer falsk dansker

Storgrinende Gal Gadot svarer på vores spørgsmål
Billede

Op til denne uges premiere på superheltefilmen Wonder Woman skulle vi have interviewet hovedrolleindehaveren Gal Gadot og hendes medspiller Chris Pine i London.

Men efter et tragisk terrorangreb i Manchester valgte filmselskabet Warner Bros. at aflyse gallapremiere og al presse, så i stedet fik vi mulighed for at sende spørgsmål på mail til USA.

Det kom der noget overraskende sjovt ud af, da intervieweren i spøg udgiver sig for at være dansker. Men hans tykke accent er afslørende, og Gadots reaktion er mildest talt lattervækkende.

Interviewet kom dog også omkring den danske skuespiller Connie Nielsen, der har rollen som Wonder Womans mor i filmen, om den hårde træning og om, hvilket af superheltens våben, hun helst ville besidde selv.

Wonder Woman er aktuel i biografen.