Fra Maze Runner til dræbermaskine

Første trailer til American Assassin
Billede
(© Lionsgate)

Siden Dylan O'Brien kom til skade under optagelserne til Maze Runner 3, har han kun været biografaktuel i Deepwater Horizon. Næste film i rækken hedder American Assassin, og den første trailer er nu udkommet.

O'Brien spiller Mitch Rapp, der mister sin kæreste under et terrorangreb på en strand, hvorefter han dedikerer sit liv til at bekæmpe terrorister. CIA bliver opmærksomme på den handlekraftige mand og hyrer ham til et særligt antiterror-program ledet af Michael Keaton.

Filmen er baseret på romanserien af Vince Flynn, og Michael Cuesta (Kill the Messenger) står for instruktionen.

American Assassin får biografpremiere den 14. september 2017.