Cookie- og Privatlivspolitik

Ny trailer til Wonder Woman

Diana: Warrior Princess

Stem op!
37
Stem ned!
0
(reset)

Wonder Woman er én af de største og mest populære superhelte nogensinde, og den episke nye trailer til hendes solofilm beviser hvorfor.

Traileren er rendyrket girl-power og lægger op til et storslået action-eventyr, som forhåbentlig kan puste nyt liv i DC Comics' ellers undervældende filmunivers.

Der er store forventninger til filmen, som følger de ret dårligt modtagede superheltefilm Suicide Squad og Batman v Superman: Dawn of Justice.

Den sidstnævnte introducerede Diana Prince til DC Comics' filmunivers, men 'Wonder Woman' tager os tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede, før Diana Prince var superhelt.

Da en ung soldat (Chris Pine) forliser på amazonernes ø, vælger Diana at følge med ham til menneskenes verden, hvor Første Verdenskrig er i fuld gang.

I hendes hjemland Themiscyra er Diana bare en almindelig kriger, men blandt mennsker er hun en superhelt. Og det er her, hun bliver til den Wonder Woman, som stensikkert kæmper side-om-side med Batman og Superman 100 år senere.

Wonder Woman får premiere den 1. juni 2017.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

Jonas

Fed og stemningsfuld trailer, der tonemæssigt minder mig om en god blanding af Agent Carter og Captain America: The First Avenger. Var vild med Gal Gadots lille, men fantastiske optræden som Wonder Woman i Batman v Superman, og glæder mig til at se mere til hende i en film, der forhåbentlig er en smule bedre. Er også helt om bord på at skifte tidsaldren fra Anden til Første Verdenskrig. Ikke alene får det Wonder Woman til at virke ældre og dermed mere erfaren som kriger; det sætter også denne interessante tidsperiode i rampelyset.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Mikkel Poulsen

Karakteren i sig selv er ret epic med sin specielle gule pisk og sit sværd og skjold / hun er vakt til live af guden Zeus!. Princess Diana Wonder-Woman bringer os denne solofilm som egentlig skulle været kommet før Batman Vs Superman Dawn Of Justice 2016! men jeg tænker at man her i filmen ser i vores tid først på Louvre Museet i Paris, også skruer den tiden tilbage til 1915-20! 1 verdenskrig hvor vi følger denne smukke unge kriger prinsesse Diana der er beboet ude på en øde ø med sine andre krigere / mor! og hvor hun møder denne her efterladte pilot. Chris Pine men alt i alt en fucking fed epic kick ass trailer, og den er smuk filmet!! Wonder-Woman er min nye favorit kvindelige karakter! det er en af mine mest skal ses film, da den står øverst på listen med de kommende 2017 film!! jeg har læst et sted at spilletiden skulle være på en 2 timer og 33 min 153 min i alt, som overgår. Batman Vs Superman Dawn Of Justice 2016! om det passer må vi vente med og se til den tid når den bliver bekræftet! hen engang i April / Maj måned 2017! før filmens premiere!

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Adam Damkjer

Ganske enkelt en eminent trailer Patty Jenkins har fået leveret her!
Den begår netop ikke de fejl som der blev lavet ved Batman v Superman; hvor man røbede for meget (f. eks. Doomsday).

Den er medrivende og visuelt, helt ekstraordinær!
Man sidder jo helt og måber flere gange og ønsker sig stille og roligt at juni 2017 kommer hurtigt.

Glæder mig især til at se hvad Geoff Johns har gjort efter at han overtog rollen som Executive Creative Producer of the DCEU. Han er med til sætte retning på og har mange års erfaring med at skrive tegneserier selv. Dog skal jeg også huske Jon Berg; hvis rolle mest bliver at holde Warner Bros. fra at blande sig for meget.

Alt i alt bliver jeg spændt og glad for at se traileren, og glæder mig mere end nogensinde til at se Wonder Woman!

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Jacob

Wonder Women var en positiv oplevelse da Batman og Superman tørnede sammen, og var især vild med det musiktema man gav hende, og som de nu fortsætter med i hendes solofilm. Håber ikke at den er rodet som en tidl. medarbejder hos Warner Bros. har påstået, og at den måske for alvor kan få sat skub i DCEU.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter