Første trailer til The Ring 3

Gyserefterfølger får en ekstra dimension
Billede
(© UIP)

Det tredje kapitel i gyserserien om genfærdet Samara og hendes dødelige video, Rings, har nu fået sin første trailer.

Filmen handler om en ung kvinde, der bliver bekymret af sin kærestes interesse i en mørk subkultur, som centreres om en mystisk video. Eftersigende bliver alle der ser videoen dræbt efter syv dage.

Den ængstelige kvinde ofrer sig selv for at redde sin kæreste og opdager samtidig, at der gemmer sig endnu en video, som ingen har set før.

Serien er baseret på den japanske gyser Ringu, der blev genindspillet i USA som The Ring og havde bl.a. Naomi Watts på rollelisten.

Rings får biografpremiere den 10. november.