Udvidet trailer til Independence Day 2

Massiv ødelæggelse!
Billede
(© Independence Day: Resurgence/20th Century Fox)

Roland Emmerichs opfølger til sin egen giga-blockbuster, Independence Day: Resurgence, har netop fået en udvidet trailer.

20th Century Fox præsenterer her hele fem minutters udredelse af plottet, men også fem minutters ødelæggelse, da Jorden atter invaderes af fjendtlige rumvæsener. 

Science fiction-filmen fra 1996 havde Will SmithJeff Goldblum og Bill Pullman i de bærende roller, men, som traileren afslører, vender kun de to sidstnævnte tilbage som henholdsvis kampdygtig eks-præsident og matematisk geni med ekspertise i fremmede livsformer.

I nye roller ses bl.a. Liam HemsworthMaika Monroe fra gyseren 'It Follows' samt Jessie Usher som Smiths søn.

Independence Day: Resurgence får dansk premiere den 23. juni.