Kærligheden blomstrer i Mig før dig

Tredje trailer til bestseller-filmatiseringen
Billede
(© Mig før dig/SF Film)

Der er kommet en ny trailer til kærlighedsdramaet Mig før dig, baseret på Jojo Moyes’ bestseller.

Traileren indeholder et par regulære scener fra filmen, der ikke tidligere er set i sammenhæng, og de viser den spirende romance mellem hovedpersonerne.

Emilia Clarke spiller Louisa, der bliver ansat som plejerske for en rig, ung mand i kørestol (Sam Claflin). Mødet mellem dem bliver starten på et blomstrende kærlighedsforhold, der ender i både latter og tårer.

Mig før dig får premiere den 2. juni.