The Hangover... nu med slemme mødre!

Trailer til komedien Bad Moms
Billede
(© SF Film)

Komedien Bad Moms gør oprør mod speltmødrene derude - i dag er den første trailer ankommet.

Mila Kunis spiller Amy - en på alle måder udmattet mor, der forsøger at jonglere karriere, ægteskab og børn, mens forældrerådets overperfekte Gwendolyn påtvinger de andre forældre det ene benspænd efter det andet.

En dag får Amy nok, og sammen med to andre overstressede mødre igangsættes en mission for at feste igennem og give slip på de høje forventninger.

Forfatterne bag The Hangover har instrueret den grovkornede komedie, der får tankerne hen på film som Bad Neighbours og Bridesmaids, og Kunis får festligt selskab af Kristen Bell og Kathryn Hahn, mens Christina Applegate spiller tyranen Gwendolyn.

Bad Moms får dansk premiere den 25. august.