Første trailer til Assassin's Creed

Endelig en vellykket spilfilmatisering?
Billede
(© Assassin's Creed/20th Century Fox)

De første levende billeder fra spilfilmatiseringen Assassin's Creed er netop kommet.

Michael Fassbender spiller dødsfangen Callum Lynch, der udsættes for DNA-forsøg og derved får kontakt til sine forfædres minder. Lynch opdager, at han nedstammer fra en overlegen slægt af lejemordere, og snart er de dødbringende evner atter sat i brug.

Instruktøren Justin Kurzels (Macbeth) flair for smukke kampsekvenser samt Fassbender og Marion Cotillards dramatiske snilde ser ud til at hæve projektet fra endnu en tom actionfilm, og traileren giver et solidt håb om en af filmhistoriens første vellykkede spilfilmatiseringer.  

Assassin's Creed får premiere den 5. januar.