Supercut: Alle Batman v Superman-trailers

11 kronologiske minutter
Billede
(© Warner Bros.)

Kun uger væk fra premieren på superhelte-braget Batman v Superman kommer dette ultimative sammenklip af samtlige trailers hidtil.

Youtube-brugeren M1llion har samlet de mange trailers og teasers og produceret én lang forfilm, der på 11 minutter fortæller historien i kronologisk rækkefølge. 

Videoen er med andre ord for de hardcore fans, der bare ikke kan vente på Zack Snyders tilsyneladende episke sammenstød mellem DC's største helte. 

Batman v Superman: Dawn of Justice får dansk premiere den 24. marts.