Sådan vinder man en Oscar

Se et klip fra Room
Billede
(© UIP)

Skuespillerinden Brie Larson modtog karrierens første Oscar-statuette for præstationen i dramaet Room. Ovenfor kan du se et eksempel på, hvorfor hun blev kåret til årets bedste hovedrolle.

'Room' handler om en mor og hendes lille dreng, der er fanget i et værelse. Sønnen har aldrig kendt til den omkringliggende verden, men som klippet foroven viser, føler moren, at det nu er tid til at fortælle om tiden, før han blev født.

Brie Larsons skuespil i klippet er et perfekt eksempel på, hvad Det Amerikanske Filmakademi har fundet prisværdigt, og hun bevæger sig igennem hele følelsesregistret som en ægte ABC i skuespil.

Hendes medspiller, niårige Jacob Tremblay, giver i øvrigt en tilsvarende imponerende præstation, og man kunne snildt have givet ham en Oscar-nominering.

Room får dansk premiere den 17. marts.