Action-fyldt trailer til The Huntsman

Chris Hemsworth ruller sig ud
Billede
(© Universal Pictures)

Den tredje trailer til The Huntsman: Winter's War byder på både eventyr og action - der bliver især skruet godt op for sidstnævnte.

Handlingen foregår før Snow White and the Huntsman, hvor den onde dronning Ravenna er besat af tanken om at være den smukkeste i landet. Så da hendes søster føder et barn, der har potentiale til at blive smukkere, gør hun noget drastisk, der sætter splid mellem de to troldkvinder.

Midt i det hele står jægeren, der sammen med sin forbudte kærlighed, Sara, får nok at se til med at besejre søstrene.

Chris Hemsworth, Jessica Chastain, Charlize Theron og Emily Blunt har hovedrollerne i filmen.

The Huntsman: Winter's War får premiere den 7. april.