Trailer til Our Kind of Traitor

John le Carrés spioner
Billede
(© SF Film)

Den første danske trailer til thrilleren Our Kind of Traitor kan her ses eksklusivt.

Spion-filmen handler om et britisk par, der bliver en vigtig brik i et indviklet spil katten efter musen mellem MI6 og den russiske mafia. Plottet lyder muligvis som det rene Hitchcock, men det er John le Carré, der står bag intrigerne, hvilket vi før har set i film som The Constant Gardener og Dame, Konge, Es, Spion.

Som i enhver god efterretningsthriller er sandheden snart sløret, og ingen ved, hvem der kan stole på hvem.

Stellan Skarsgård spiller den farlige russer, der får modstand af Damian Lewis som britisk agent. I de bærende roller ses Ewan McGregor og Naomie Harris.

Mads Mikkelsen var en overgang tilknyttet filmen, men sprang fra pga. en godt presset kalender med diverse rum- og Marvel-projekter.

Our Kind of Traitor får dansk premiere den 12. maj.