Hypet mexicansk trailer: We are the Flesh

IKKE for sarte sjæle
Billede
(© We Are the Flesh)

Alejandro González Iñárritu (The Revenant), Alfonso Cuarón (Gravity) og Cannes-vinderen Carlos Reygadas (Stille lys) har slået sig sammen om at anbefale filmen ’We Are the Flesh’.

Traileren kan ses foroven - men vi advarer om, at den ikke er for børn eller folk med sarte nerver!

Sci fi-gyseren er instrueret af den unge, mexicanske debutant, Emiliano Rocha Minter, og blev for nylig vist ved Rotterdam Filmfestival.

Ifølge de ovennævnte førende instruktører er det værd at holde øje med såvel værket som manden bag.

Filmen foregår i et postapokalyptisk Mexico, hvor to unge søskende søger ly i en af de sidste bygninger tilbage. Desværre er bygningen allerede beboet af en mystisk mand, der kræver en ubehagelig betaling for huslyen.

We Are the Flesh (Tenemos la carne) er endnu ikke planlagt til dansk biografpremiere.