International trailer til Captain America 3

Nu med mere Iron Man
Billede
(© Disney Pictures/Captain America: Civil War )

En international trailer til Captain America: Civil War er udkommet med et lidt skarpere fokus på striden mellem kaptajnen og Iron Man.

Fortsættelsen til The Winter Soldier sætter Steve Rogers op imod systemet, da han og de andre superhelte anklages for at være selvtægtsmænd. Snart er The Avengers splittet med stærke kræfter på hver side af kampen.

I rollerne som Steve Rogers og Tony Stark ses selvfølgelig Chris Evans og Robert Downey Jr., mens Scarlett Johansson, Elizabeth Olsen og Jeremy Renner også vender tilbage.

Captain America: Civil War får dansk premiere den 28. april.