Teaser-trailer til Allegiant

Bag muren
Billede
(© Nordisk Film)

Den tredje film i Divergent-serien hedder Allegiant, og for første gang kan vi præsentere levende billeder fra filmatiseringen af Veronica Roths trilogi-afslutning.

Begyndelsen af traileren opsummerer historien, og derefter krydres det med nyt materiale, der tager os bag muren og ind i et nyt og farligt område.

Shailene Woodley, Theo James, Miles Teller, Naomi Watts og Ansel Elgort er alle tilbage i deres respektive roller, mens Jeff Daniels tilslutter sig ensemblet som den mystiske David.

Filmskaberne har ikke overraskende valgt at dele den sidste bog op i to film, hvoraf den sidste hedder Ascendant. Altså ingen "Del 1" og "Del 2" i titlen, som ellers har været tilfældet med 'Harry Potter', 'Twilight' og 'The Hunger Games'.

Allegiant får premiere den 17. marts 2016.