30 sekunders Bond, James Bond

"Why do men choose the life of an assassin?"
Billede

Et lille tv-spot fra den 24. Bond-film, Spectre, er netop landet sammen med en fyldestgørende handlingsbeskrivelse:

En kryptisk besked sender James Bond til Mexico og Rom, hvor han møder den smukke enke Lucia Sciarra. Bond infiltrerer et hemmeligt møde og afslører eksistensen af en farlig organisation kaldet SPECTRE.

Tilbage i London er den nye chef for Centre of National Security begyndt at betvivle Agent 007's metoder samt MI6's berettigelse. Bond får derfor hemmeligt fat i Moneypenny og Q, der hjælper ham med at finde Madeleine Swann - datteren til hans ærkefjende Mr. White.

Sammen skal de finde frem til sandheden om SPECTRE. En sandhed, der byder på en overraskende forbindelse til Bond selv...

Spectre får dansk premiere den 30. oktober.