Clooney vil have dig med til Tomorrowland

Disneyfilm omgæret af mystik endelig på vej
Billede

'Tomorrowland' afslører ikke meget af sig selv i denne første teaser-trailer, men nok til at vække appetitten. Kort forklaret fortæller filmen historien om teenagepigen Casey, der udforsker et besynderligt sted et eller andet sted i tid og rum.

George Clooney spiller et geni, som af endnu ukendte årsager også kender til dette sted, og han tager med Casey til det mystiske land 'Tomorrowland'. Hvad der mere præcist sker i Tomorrowland, vides endnu ikke.

Brad Bird har instrueret filmen, der siges at stå ham meget nær. Rygterne vil vide, at han lovede Disney at instruere 'The Incredibles 2', kun for at få lov til at lave 'Tomorrowland'.

Om det var en god idé, finder du ud af den 21. maj 2015, når Tomorrowland får dansk premiere.