Trailerpremiere: Kapgang

Biografklub Danmarks åbningsfilm
Billede

Vi kan nu eksklusivt vise traileren til den kommende danske film, 'Kapgang'.

Filmen foregår i 1976, og handler om den 14-årige Martin fra Sdr. Omme, der lige før sin konfirmation pludseligt mister sin mor til kræft.

Martin skal nu prøve at komme sig over sin mors død og forsøge at planlægge den forestående konfirmation. Samtidig oplever han sin første forelskelse i sin veninde Kristine, men han er måske også forelsket i sin bedste ven Kim.

Niels Arden Oplev instruerer en blanding af etablerede danske skuespillere og nye, unge af slagsen. Villads Bøye, Kraka Donslund Nielsen, Frederik Winther Rasmussen, Anders W. Berthelsen, Sidse Babett Knudsen og Pilou Asbæk er alle at finde på filmens rolleliste.

Kapgang åbner Biografklub Danmarks program (salget starter den 1. august), og filmen får premiere den 28. august.