Første trailer til 'Cykelmyggen og Minibillen'

Sommerens store danske familiefilm
Billede
(© Nordisk Film)

Kino.dk præsenterer eksklusivt den første trailer til den danske tegnefilm 'Cykelmyggen og Minibillen'.

Flemming Quist Møllers elskede børnebogskarakter, Cykelmyggen Egon, er tilbage i sin anden animationsfilm siden Cykelmyggen og Dansemyggen fra 2007.

Denne gang skal Egon på en redningsaktion, for hans ven Minibillen er blevet kidnappet af en røverbande, som ovenikøbet har stjålet Egons cykel. Han får brug for hjælp fra dansemyggen Dagmar, loppepigen Miranda og resten af deres loppecirkus for at redde dagen.

Filmens stemmer leveres bl.a. af Peter FrödinEllen HillingsøDitte GråbølOle Thestrup og Anne Marie Helger.

Cykelmyggen og Minibillen får premiere den 12. juni.