Eksklusiv trailer til 'Klumpfisken'

Kærlighed på havet
Billede
(© SF Film)

Kino.dk kan eksklusivt bringe den første trailer til det danske komediedrama, 'Klumpfisken'.

Filmen handler om den nordjyske fisker Kesse (Henrik Birch), der kæmper en daglig kamp for at holde forretningen gående i nye pressede tider.

I desperation tyer han til lyssky metoder og møder i den forbindelse den københavnske kvindelige havbiolog, Gerd (Susanne Storm), som han umiddelbart ikke har meget til fælles med.

Alligevel forelsker de to sig i hinanden, og Kesse står nu overfor valget mellem sit gamle liv og en ny frisk start på tilværelsen.

Traileren afslører den spirende forelskelse mellem de to meget forskellige mennesker, og løfter samtidigt sløret for det underliggende drama, der kredser om fiskeriarbejdernes nye svære kår.

Klumpfisken får premiere den 6. marts, 2014.