Wonder Woman

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående actionmættet stemning. Der er talrige scener med kampe og krigshandlinger med spyd, pile, sværd, skydevåben, bomber og giftgas, lige som der ses drukning og et stort antal eksplosioner. En del kampe udkæmpes også ved hjælp af magi. I mange af scenerne ses mennesker komme til skade og blive dræbt – herunder enkelte af de centrale figurer. Da de påførte skader imidlertid ikke er skildret udpenslet, da filmen foregår i et superhelte-univers præget af magi, hvor det er let at skelne mellem "de gode" og "de onde", vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
01.06.2017
Originaltitel: 
Wonder Woman
Genre: 
Spilletid: 
2 timer 21 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
3D, 2D, Babybio 2D
Billetter
5
3
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (535 votes)

Resumé

Superheltefilmen 'Wonder Woman' tager sit udgangspunkt på amazone-krigernes ø Themyscira, hvor den unge prinsesse Diana trænes til at blive den stærkeste af sin slags.

Men da piloten Steve nødlander i sit fly uden for øens kyst, bringes balancen i uorden. Steve fortæller om verdenen udenfor, der plages af rædslerne fra Første Verdenskrig, og Diana beslutter sig for at hjælpe den amerikanske soldat med at vinde kampen mod den tyske fjende.

Selvom hendes kræfter er mennesket langt overlegne, må amazone-prinsessen se sin hidtil ukendte skæbne - og værste fjende - i øjnene.

Wonder Woman er DC Comics' største kvindelige superhelt, der debuterede i tegneserien All Star Comics fra 1941. Figuren har været skildret i både tegnefilm og som tv-serie, men at der skulle gå 76 år, før en egentlig film med ikonet som hovedkarakter ser dagens lys, er ubegribeligt.

Den nuværende inkarnation med Gal Gadot som krigerprinsessen så første gang dagens lys i sidste års Batman v Superman: Dawn of Justice, hvor hun generelt blev anset som filmens bedste indslag.

Wonder Woman er også en del af heltegruppen Justice League. (copyright: kino.dk)

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Anden del er den absolut bedste i filmen. [...] De gode takter slutter imidlertid med et gevaldigt brag i tredje del ..." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... en positiv overraskelse, og Gal Gadot er et rigtig godt valg som Diana." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "Det er muligt, at man hvis man pudser brillerne rigtig godt kan finde et par feministiske pointer undervejs, men det ændrer ikke ved, at 'Wonder Woman' er en elendig film." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... det lykkes [Gal Gadot] at være hovedperson i en nogenlunde anderledes superheltefilm, én hvor vi lærer superhelten at kende fra bunden og ser hende udvikle sig [...] det er i hvert fald underholdende." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Wonder Woman' [...] er den naive kærlighedskriger. Det er absolut sympatisk, men som så ofte med DC’s filmatiseringer vægtes det ydre [...] over det indre ..." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Jævn action, generiske effekter og charmeforladte karakterer." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

Maria

Jeg kan også godt forstå folks problem med Batman V Superman. Jeg har aldrig rigtig læst DC tegneserier (ud over lidt Superman: New 52) og har derfor min viden fra tegnefilm, tv-serier og internetsøgninger. Men det har givet mig et godt indblik i DC-verdenen og derfor følte jeg på intet tidspunkt at ting ikke gav mening. Men filmen er ret indforstået og i virkeligheden rigtig, rigtig nørdet og det har sikkert gjort at mange har vendt den ryggen. Mit håb for Justice League er, at den taler lidt bedre til det brede publikum (så vi kan blive ved med at få DC film), samtidig med at de mest hardcore DC fans også bliver tilfredsstillet. :)

Glæd dig til Wonder Woman! Jeg vil ikke sige den er den bedste DC film til dato, mest fordi filmene trods alt er forskellige. Men det er den DC film som bedst har lykkedes med at ramme et bredt publikum og så er det bare en virkelig fed actionfilm!

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Jian

Kunne slet ikke være mere enig og det er fedt at vide at der er andre der deler præcis samme mening :-) Er selv opvokset med DC's ikoniske helte og læser også selv comics. Og du har ret i at BvS var en film for en mindre målgruppe og derfor bør JL helt sikkert appellere til alle - ikke kun de fans der forstår alle referencerne. Glæder mig helt vild og ja regner slet ikke med at det bliver DC's bedste. For mig vil det altid være The Dark Knight og MoS :-)

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Horsi

Håber i begge to ser det her for jeg vil prøve at give jer lidt indsigt i hvorfor jeg har så store problemer med BvS. Jeg indrømmer blankt at jeg aldrig har været en stor fan af Snyder. Jeg håber heller ikke at nogen tager mig det ilde op at jeg kritisere hans film. Jeg har stor sympati for hans situation bare ikke hans film.

Batman v Superman er nok den mest ventede film der har eksisteret længe. Det var første gang vi ville se Batman og Superman i samme film på den store skærm. På trods af adskillige film om de forskellige helte, tegneserier og tegnefilm cross over har de aldrig haft en live action sammen. Jeg var derfor op og ringe, det var jo det jeg har ventet på så længe. Men hvad fik jeg?

Roger Rabit som filmens skurk og som faktisk ikke har nogen grund til at hade Superman.
Et film manuskrift med så mange huller at selv en Switcher ost ville klage over den.
Superman der hader Batman selvom han heller grund til det.
Teknologi der er så avanceret at den ikke kan gennemskue falske fingeraftryk og ikke mener at døden af en race er grund nok til at opgive lovene.
Halvdelen af plottet som fandt sted off screen så ingen har anelse om hvordan Roger Rabit fandt ud af identiteten med Batman og Superman.
Lais Lone er tilbage som dansel in distress SUK.
Men den værste og mest utilgivelige ting er dog kampen mellem Batman v Superman Det var på sin hvis det jeg altid havde ønsket mig at se men ikke HVORFOR jeg ønskede mig at se det. Jeg vil se Batman og Superman kæmpe mod hinanden fordi de har forskellige ideologier som vi nyder. Den ene er mørk og aggressiv og den anden håbefuld og venlig. Når de så går imod hinanden har vi drama når ham der går imod systemet går imod ham der arbejder inden for det. Når disse forskellige ideologer som vi identificere os med støder sammen er så interessant. Men Superman kæmper for at rede sin mor mens Batman bare hader ham og gør hvad han gør. Derfor er det ikke en episk kamp når de bare kæmper for kampens skyld, det er definition på en tvunget situation. Plus hvorfor stak Batman ikke bare Superman med sit kryptonit spyd lige fra begyndelsen?
Skal vi overhovedet nævne Martha delen?
Hvordan kom Domesday til at se sådan ud? Du har skinny Lex Luther og Zar der måske er på størrelse med Clark hvordan krydser du det og kommer ud med en tre meter høj monster? Specielt når dens tegneserie part er et monster skabt af at klone 1000vis af alien babyer der dør og bliver genfødt indtil man har skabt det ultimative dræbermaskine?
Et manuskrift der led under at det er alt, alt, ALT overstoffet.
Superman der slår Domesday ihjel uden problemer selvom han havde det super skidt med Zar i sidste film.

Så mange problemer efterlod mig med en bitter smag i munden for hvad der burde havde været fantastisk.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Maria

Jeg må indrømme at jeg har det lidt svært med helt at tage dit indlæg seriøst. Jeg ved ikke om det skyldes stavefejlene (som selvfølgelig kan skyldes at du er ordblind, men jeg ser dem mest som bevidste stavefejl) og det irriterer mig lidt, hvis man skal tage din kritik seriøs.

Jeg er ikke typen der går op i hvem der instruere en film. Jeg er ikke fan af instruktører, som mange andre er. Jeg har intet problem med Zack Snyder for jeg har ikke set nok af hans andre film.

Batman V Superman var længe ventet, men jeg har hele tiden været realistisk omkring projektet og vidst at den ikke kunne leve op til alles forventninger. Så jeg gik ind og så filmen med forventningen om en gedigen actionfilm og det var det jeg fik.

Jeg medgiver at den til tider kunne virke lidt rodet, nok især for folk der ikke er nok inde i Supermans og Batmans universer. Men jeg syntes der var en fin rød tråd gennem hele filmen. Man er simpelthen nødt til ikke at være ultra kritisk med alt man ser, ellers kan man jo ikke nyde nogen film.

Superman hader det Batman står for i filmen. Hans brutalitet er jo en diamentral modsætning til Superman. Superman vil gerne følge lovene, følge alle regler og Batman bryder dem uden omtanke. Superman vil nok gerne inderst inde kunne gøre det samme, men med de kræfter han har, har han ikke den mulighed, fordi han ikke ønsker at folk skal være bange for ham.

Lois Lane er Clark Kents alt og intet (ud over hans mor). Hun spiller en rolle for at understrege at hun senere også kommer til at spille en vigtig rolle i Justice League filmene. Det er jo ikke altid at alt giver mening lige nu, men at de vil på sigt. Jeg elsker når Superman reder Lois (ellers havde jeg ikke set Lois & Clark: The New Adventures of Superman så meget som jeg har) så for mig gør det ikke noget at hun spiller en vigtig rolle i filmen. Det må være en mandeting at man ikke bryder sig om den del.

Martha delen er det sted i filmen, hvor det går op for Batman at Superman/Clark Kent også er en person med følelser. Han er ikke den her guddommelig skabning som alle bør frygte, grundet hans evner. Jeg synes det er en smuk ting i filmen, da Bruce Wayne får den åbenbaring omkring vores elskede rumvæsen.

Doomsday ser jo sådan ud. De var jo nødt til at finde på noget og du kender jo ikke mekanismen bag mutationen i det der væske, så tag det nu bare for det det er, i stedet for at bede om en logisk forklaring på hvorfor han ender med at se sådan ud. Hvis man skal gå i så små sko med ting som det, kan jeg finde de første 54 Disney film der bør smides i skraldespanden fordi de ikke giver mening. Han hedder iøvrigt Zod, ikke Zar. ;)

Superman slår da overhovedet ikke Doomsday ihjel uden problemer. Sov du under den sidste del af filmen? ;)

Så jeg kan godt se hvor du kommer fra, men jeg synes alligevel du har forholdt dig alt, alt for kritisk til filmen. Man skal lade være med at gå ind med tårn høje forventninger til film. De kan kun skuffe. Jeg går altid ind med en forventning om at jeg får noget god action og de bliver altid indfriet, så jeg har sjældent en dårlig oplevelse i biografen, fordi de altid ender med at overraske positivt.

Og så glæder jeg mig som et lille barn til Justice League! En film hvor jeg igen bare går ind og ser med forventningen om at jeg får en super actionfilm og så skal det nok blive godt alt sammen. :)

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Nils

I anledning af den nye Wonder Woman, diskede Imperial/Nordisk Film/diverse sponsorer igen op med et glimrende gallapremierearrangement. Der var velkomstdrinks i form af de nye Somersby, Sparkling Rosé. Det bliver dog ikke en drik jeg bliver forfalden til. Der var også en let anretning, Coca-Cola, øl samt endnu en gang en lækker goody-bag. Efter at Warner Bros. Pictures mand i Danmark havde præsenteret filmen, kom Connie Nielsen på scenen og sagde et par bevingede ord. Kun tyve minutter forsinket kunne filmen starte.

Diana aka Wonder Woman er datter af dronning Hippolyta, og kom til verden på den skjulte paradisø Themyscira, som er befolket af smukke amazoner. Lille Diana vil også være amazone, men det vil hendes mor ikke høre tale om. Men Jane er en handlekraftig pige, og hun får sin mors søster, Antiope, til at lære hende de kamptricks en ægte amazone skal kunne mestre. Diana vokser op og bliver en smuk ung kvinde, som er usædvanligt dygtig udi kampsport … samt i et par gudinde-amazone-finter.

Amazonerne på øen, er ikke styret af tiden. Men pludselig en dag, styrter et kampfly fra første verdenskrig ned i havet. Diana ser det og springer ud i vandet og redder den unge pilot, Steve. Han bliver jagtet af tysk destroyer, så nu må amazonerne nedkæmpe dem og bliver dermed blandet ind i livet uden for deres trygge ø. Diane ønsker, meget mod sin moders vilje, at tage med Steve til London og deltage i kampen mod tyskerne. I sidste ende lykkedes det dog Diana et “overtale” Hippolyta, og de to kan nu drage mod “civilisationen” i en lille sejlbåd. Dianas vej mod at blive Wonder Woman har hermed taget sin begyndelse …

Som nævnt et par gange (eller ti) før, er jeg ikke den store superheltefilmfan. Specielt kan jeg godt blive lidt træt i ansigtet, når instruktøren insisterer på at vi skal indføres i legenden som ligger bag superheltens tilbliven. Vi slipper heller ikke for en længere udredning om guder og gudinder, amazoner og andet ævl her i Wonder Woman. Dog bliver det ikke alt for udpenslet, så det går lige an. Det skal så siges, at netop det at historien er bundet op på nogle virkelige begivenheder, i det her tilfælde første verdenskrig, gør filmen mere spiselig for mig, end mange andre film i den genre ellers er.

Naturligvis er filmen spækket med VFX. Der er en masse kamp/martial arts/badut-spring-scener, hvoraf mange af dem speeder filmen ned til slo-mo, når situationen er ekstra lækker. Der er set før. Men det virker sgu fint når amazonerne flyver letpåklædte rundt i luften, og uddeler spark, slag, sværdhug og piskesmæld. Der er også nogle flotte scener hvor Diana virkelig viser hvad hun kan med sit skjold, i en byge af kugler. Igen supereffektivt lavet. Lyden er der ikke så meget at sige til, andet end at den understøtter handlingen perfekt.

Gal Gadot, som spiller Diana, må jeg med skam melde at jeg ikke rigtigt kender. Hun har primært gjort det i superheltefilm hvor hun, tadaaah, har spillet Wonder Woman (altså som en bifigur). Chris Pine (Steve) kender jeg primært fra Star Trek, hvor han gør det rigtig godt. Han er lidt mere anonym i den her film. Ellers gør de to engelske skuespillere, David Thewlis (Sir Patrick) og Ewen Bremner (Charlie), som vi lige har set i T2: Trainspotting det glimrende, To fra castet der fortjener at blive fremhævet, er Lucy Davis (Steves sekretær, Etta) som kører den spydige men kærlige linje flot, samt naturligvis Connie Nielsen (dronning Hippolyta) som jo er en dejlig moden dame … omend man bliver lidt i tvivl om hvor meget dame hun egentlig er, når man ser det trusseløse billede der cirkulerer på nettet i disse dage :/

Vi har at gøre med en rigtig girl-power-film her :) Og der sker noget hele tiden i Wonder Woman. Men filmen skulle dog ikke have varet et sekund mere end de 141 minutter den varer, thi så var jeg begyndt at kede mig. Det er godt nok vildt, at jeg nu indenfor et halvt år, har set to superheltefilm, den anden var Doctor Strange, som jeg rent faktisk syntes rigtigt godt om. Wonder Woman får 4 fine stjerner.

* * * *

blog.nilsbuch.dk

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Maria

Arrrh, varede den nu også 221 minutter? Mig bekendt varede filmen 2 timer og 21 minutter = 142 minutter. ;)
Men jeg er dog enig i at den var lang, men sådan er det jo, når man bliver nødt til at introducere universet for den gennemsnitlige biogænger, som måske ikke kender synderligt meget til Wonder Womans univers.

Gal Gadot er ikke så kendt i Danmark - endnu. Men hun er vel valgt ud fra hendes middelhavsagtige smukke udseende. Hun har været med ret mange Fast and the Furious film (som jeg dog ikke har set). Selv så jeg hende i Date Night filmen, hvor hun lige havde et par scener. :) Men jeg synes hun er den perfekte Wonder Woman og så gør det vel ikke noget at hun ikke er verdenskendt.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Nils

Det var en smutter ... sådan kan det gå når man sidder midt om natten og gerne lige vil have anmeldelsen færdig, før man går i seng :)

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Mikkel Poulsen

Til vi får den længe ventede. Wonder Woman, jeg elsker hende rigtig meget, jeg har været stor fan af hende siden. Justice League i Cartoon Network, og jeg har længe set frem til denne film. Den skal ses i 3D. Gal Gadot er virkelig en kick ass fighter og skide smuk og lækker.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Mikkel Poulsen

Snart lander den længe ventede Wonder-Woman i alverdens biografer, og jeg har rigtig længe set frem til denne her film hvor hun for engangs skyld går solo. Hvor vi ser hvad der bragte hende på banen før hun mødte Batman / Superman fra 2016. Den har alt action en fed kick ass superheltinde og dejlige skuespillere. Også er det i øvrigt en helaftensfilm nice. :-D :-) på 2 timer og 21 min 141 lange minutter jeg skal så meget se den i 3D Gal Gadot er super hot sexy / smuk som Prinsess Diana / Wonder-Woman. Af Amazonas. Hun har alt en lækker krop og en dejlig flad mave. :-D

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Mikkel Poulsen

Den skulle eftersigende blive over 2 timer og 45 min 165 min lang, http://www.imdb.com/title/tt0451279/, det slår rekorden på. Batman Vs Superman Dawn Of Justice 2016. De kan nå og ændre spilletiden endnu, men de 2 timer er den nok på, det er bare de minutter de nok skal lave om på.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.