Winter's Bone
Ree Dolly er 17 år, og hendes far er sporløst forsvundet. Før hans forsvinden har han stillet deres hus i kaution, og nu nærmer regnskabets time sig med hastige skridt.
I angst for at miste huset, hvor hun tager sig af sine yngre søskende og psykisk uligevægtige mor, må den unge kvinde tage ud og lede efter sin far.
Det bringer hende på kant med den mørke side af dagliglivet i Ozarks vildmark, hvor de mægtige bjerg- og skovområder har sat deres præg på befolkningen i et lukket, isoleret samfund.
Ikke mindst nogle af Rees egne slægtninge viser sig at være i besiddelse af en flig af nøglen til mysteriet. Ree kastes ud i et dødsensfarligt spil, hvor løgne dækker over en fortiet sandhed og en uhyggelig hemmelighed.
'Winter's Bone' vandt hovedprisen på Sundance-festivalen og er nomineret til 4 Oscars: Bedste Film, Bedste kvindelige hovedrolle (Jennifer Lawrence), Bedste mandlige birolle (John Hawkes) og Bedste manuskript over forlæg.
Mediernes anmeldelser
-
Berlingske
"... [Jennifer Lawrence] ligner en oplagt kandidat til en Oscar-nominering... Stilistisk er 'Winter's Bone' en spartansk film og har netop sin styrke i det upolerede, som giver dens handling et præg af autentisk liv og lidelse." (Ebbe Iversen)
-
Børsen
"... et lille mesterværk. ... indbegrebet af en vellykket amerikansk independent film... filmen [er] en af de mest helstøbte, vi kommer til at se denne sæson. ... Gå ikke glip af denne fine film, et suverænt kunstnerisk gennembrud for instruktør Debra Granik og unge Jennifer Lawrence." (Morten Dürr)
-
B.T.
"... voldsomt vedkommende... en stjerne er født. ... Jennifer Lawrence i hovedrollen [er] et fund af dimensioner. ... et formfuldendt drama." (Jacob Wendt Jensen)
-
Ekstra Bladet
"... nøgternt registrerende miljøbeskrivelser og fuldstændig suverænt skuespil. Ikke mindst af stortalentet Jennifer Lawrence ... og John Hawkes..." (Henrik Queitsch)
-
Jyllands-Posten
"Glemmer man handlingen med tiden, der lidt vel langsomt foldes ud, glemmer man ikke hovedrollerindehaveren, Jennifer Lawrence." (Frederikke Lett)
-
Politiken
"... højst bemærkelsesværdig autenticitet i miljøskildringen. ... Det er et bemærkelsesværdigt ungpigeportræt, instruktør Granik udmaler i sin blot anden spillefilm." (Kim Skotte)
-
Weekendavisen
"Granik vil dokumentere miljøet uden at angle eller sentimentalisere. Dét lykkes. Winter’s Bone bliver en lille fortælling om nåde og en moderne myte af første karat." (Bo Green Jensen)
Skriv anmeldelse Brugeranmeldelser 27
Log ind Anmeld selv filmen
Buzz-o-meter
Brugernes top 10
- 1.Løvernes Konge 3D - dansk tale(279)
- 2.Star Wars: Episode I - Den usynlige fjende 3D(26)
- 3.Lærkevej - Til døden os skiller(200)
- 4.The Twilight Saga: Breaking Dawn - del 1(2,811)
- 5.Løvernes konge 3D - engelsk tale(50)
- 6.Niceville(434)
- 7.Klassefesten(1,406)
- 8.Arriettys hemmelige verden(124)
- 9.Mission: Impossible - Ghost Protocol(308)
- 10.Med livet som indsats(27)
Anmeldernes top 10
- 1. Løvernes Konge 3D - dansk tale
- 2. The Artist
- 3. Oslo, 31. august
- 4. True Grit
- 5. Drive
- 6. Pina - 3D
- 7. Testamentet
- 8. The Girl with the Dragon Tattoo
- 9. Niceville
- 10. Dame, Konge, Es, Spion

Rørende
Virkelig en rørende film. Det er genial skuespil, der er så troværdigt. Det en film der kommer helt ind under huden på en. Kan kun anbefales at se :)
Sublim film
Rørende og god. Smal film med en god historie og dejlig anderledes. Ikke en film som får fat i det brede publikum, men det kan også have sin charme - så længe man forstår den. Den henvender sig til et modent publikum og gør det ganske glimrende, med et fantastisk godt spil fra samtlige, for slet ikke tale om hovedrollen. Flot arbejde.
Måske forstod jeg den bare ikk.
Jeg fandt denne film virkeligt ringe. Den var kedelig næsten hele tiden. Når den lige fik pusten i ny og næ, som der hvor onklen træder i karakter, falder den med det samme sammen igen. Jo jo, som alle andre synes jeg da osse at skuespillerne var troværdige, men helt ærligt synes det det var ringe i hvor lav grad instruktøren gik op i at formidle dramaet til sådan nogle som mig. For den middelmådige instruktion får den kun to stjerner. Kunne nu godt li' provinsrealismen og det skildrede white trash midwest anno 2010. Derfor får den mere en een stjerne:-) Hurra hurra.
Nej
det tror jeg heller ikke
sublim provins-gyser
Her fornemmer man VIRKELIG stemningen i et sammengroet provisnmiljø, så klaustrofobisk, at selv stilhed og ro virker kvælende!
Skuespilpræstationer, der burde have været selvskrevne til Oscar´s, en grum grum historie, der samtidigt er et rystende billede af samtiden!
Den kan godt forekomme lidt tung, i små passager, men når man er fanget i stemningen, hører denne tunghed også til emnet.
Uden af have læst bogen, fornemmer jeg en detaljerigdom, både i skildringen af miljøet, personerne og naturen, der fortælle om et godt forlæg.
Denne thriller er, på mange måder, først sunket ind og forankret, et døgns tid efter oplevelsen, men så sidder den der til gengæld også!
Suverænt!
Fantatisk film. Folk der synes den er tung, ved ikke hvad de taler om. Skuespillet var strålende! Det kommer ikke som en overraskelse, at Jeniffer Lawrence var nomineret til en oscar! Anyways... Til Hunger Games fans så vil jeg bare sige, at hun sagtens kunne spille Katniss Everdeen! She's got the fierceness down!
krads socialrealisme med kærlig undertone
Det er ikke tit, det sker, men jeg kom ud med fornemmelsen af at have været vidne til et stykke kulturhistorie, som kom bag på mig kunne have rod i virkeligheden, Men det har den åbenbart. Jeg befinder mig i en anderledes beskyttet klokke, og tager hatten af for den frygtløshed og den kærlighed, der lå under håbløsheden og plottet. Sikke en beskrivelse, den går ind under huden. Glemte helt det var skuespil - og så må man jo sige, at filmmissionen er lykkes.
Lidt tam for min smag
Jeg syntes det var fint drama, fint skuespil, men den var squ lidt langtrukken efter min smag og småkedelig, ja okay, det var overbevisende skuespil osv. Men det blev lidt for langhåret drama, så nu er du advaret, hvis du ikke kan sidde stille og følge opmærksomt med, uden at der SKAL ske noget action hver 15 minut =)
Tung men god film
Handlingsmæssigt er det her en sort og tung film, grusom historie og filmen bliver afviklet i et adstadigt tempo.
Skuespillerne gør det ualmindelig godt og historien er grum og troværdig.
Det er en udsædvanleig film som jeg stadig går og "tygger" på - og sikkert vil gøre i nogen tid endnu.
Mogens Karloff
Barsk film men realistisk
En lidt anden genre end den jeg er vantil - barsk og hård.
God skuespil og location.