Vaiana

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen indledes med en forfilm, som ikke indeholder elementer, der vurderes til at kunne virke skræmmende på børn. Hovedfilmen har en gennemgående lettere dramatisk stemning med en stærk humoristisk undertone. Blandt mange rolige scener er der nogle, som er spændingsmættede: Et ældre familiemedlem er syg og dødende, en båd kæntrer og passagererne er ved at drukne, forskellige monstre angriber – i ét tilfælde er det et meget magtfuldt monster. Da handlingen imidlertid udspiller sig i et animeret univers fjernt fra det realistiske, da vores hovedpersoner er handlekraftige og kommer helskindet gennem udfordringerne, og da det voldsomme ikke er udpenslet vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
02.02.2017
Originaltitel: 
Moana
Spilletid: 
1 time 47 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
3D - dansk tale, 2D - dansk tale, 3D - engelsk tale, 2D - engelsk tale, Babybio 2D - dansk tale

Billetter
4.8
4.2
Din bedømmelse: Ingen (586 stemmer)

Buzz-o-meter

Resumé

Pigen Vaiana lever et trygt liv på en polynesisk ø i Stillehavet. Hun er samtidig høvdingens datter og må for alt i verden ikke bevæge sig ud på havet.

Alligevel er hun stærkt fascineret af det blå dyb, og da øens planter og havets fisk begynder at forsvinder, hænger det måske sammen med halvguden Maui.

Maui har nemlig stjålet en magisk sten, der tilhører en mægtig havgudinde, og nu drager Vaiana ud på havet for at overtale ham til at levere stenen tilbage. Det bliver starten på en eventyrlig rejse for at genskabe naturens balance.

Disney har begået en ny animationsfilm om handlekraftige heltinder, der hellere vil udforske verden end følge forældrenes regler, og 'Vaiana' er instrueret af duoen bag nyere Disney-klassikere som Den lille havfrue og Aladdin.

Filmens danske stemmer leveres af Clara Rugaard-Larsen (Vaiana) og Kasper Leisner (Maui). 'Vaiana' er Oscar-nomineret for Bedste animationsfilm og Bedste sang. (copyright: kino.dk)

Mediernes anmeldelser

  • Berlingske

    Berlingske

    4

    "Det er trygt, det er flot, og det virker et langt stykke hen ad vejen." (Jacob Wendt Jensen)

  • Ekstra Bladet

    Ekstra Bladet

    4

    "... det sympatiske budskab er svært at argumentere mod, og 'Vaiana' er bestemt ikke den værste rollemodel for raske drenge og piger i præteenagealderen. De voksne kan også sagtens være med." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    4

    "Det er lige præcis det, man kan forvente af en Disney-tegnefilm. Det er lækkert og velduftende … og ingen går skuffede hjem." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    Jyllands-Posten

    5

    "... smukt animeret, morsomt skrevet med sange i verdensklasse og bruger fornemt de polynesiske myter som eventyrlig motor." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    Politiken

    4

    "... hovedhistoriens computeranimation er effektiv rund og harmløs state-of-the-art, og det indledende sagn [og] Mauis tatoveringer er 2D-håndtegnede og markante." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    Weekendavisen

    "'Vaiana' er Disney, når Disney er bedst: en fest for alle sanser, der bruger mediets virkemidler fuldt ud." (Bo Green Jensen)

Maj-Britt picture
Maj-Britt 2 dage siden

Sød

6

Så sød, elsker de tegnefilm, der er så levende.

Lars picture
Lars 5 dage siden

Skøn film

5

Var inde og se den med mine børn, som var vildt betaget af den. Både historien og produktionen får 5 stjerner.

Sarah picture
Sarah 1 uge siden

:D

5

Mine unger er virkelig glade for filmen, og siden vi var inde og se den, har sangene fra filmen kørt nonstop :D

sandra picture
sandra 1 uge siden

En god film med et fint budskab

6

Den kan varmt anbefaledes. Er sikker på at både børn og de voksne vil blive underholdt.

Lestart picture
Lestart 2 uger siden

Fin film

3

Godt lavet, trækker ned med alle de sange der med i desværre

Wayne picture
Wayne 3 uger siden

Der stilles gigantiske krav, efterhånden

4

Historien er glimrende, sangene er gode - men blandt Disney's historie og alle forgængerne er der efterhånden så mange gode film, at der skal noget ekstraordinært til for at hæve karaktererne til fremragende - og endnu mere til mesterværk.

Der er bestemt både humor og charme, og animationerne er i topklasse - alligevel virker det som noget der kommer fra en skabelon, som er brugt rigtig mange gange. Blandt andet er tatoveringerne på halvguden Maui en tro kopi af de figurer som bruges i Hercules. Og der er også elementer fra Pocahontas Bedstemor til Vaiana's som går igen. Det sædvanlige "sidekick" Vaiana's kylling - mangler måske også lidt for at kunne bidrage med andet end et par smil, undervejs.

Men for børn som ikke har set de film er der masser at hente - og det er fin underholdning, hele vejen.

solgerd picture
solgerd 3 uger siden

Dejlig film

4

Dejlig familie film,skøn musik

Spiderman picture
Spiderman 5 uger siden

Sød historie

3

en fin film for hele familien. Flotte scener og gode replikker til dem alle.

Laura picture
Laura 5 uger siden

Disney er tilbage

En fantastisk familie film med en sød historie tilknyttet, dejlige karakterer og sjove følgesvende. Meget positiv oplevelse

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Har du ikke en profil? Opret en profil.
Anonym picture
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Mest ventede Film