Urmageren

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har flere rå og udpenslede scener med hensynsløs vold, tortur og likvideringer. I en scene dvæles der ved en fanges angst og pinsler, da hans mishandles koldblodigt med stokkeslag og en spids genstand, som stikkes op under hans negle. I en anden scene mishandles en hustru af sin voldelige ægtemand med brutale slag i ansigtet og spark i maven. I en tredje scene ses en mand blive hængt og der dvæles ved hans langsomme udånden mens kroppen spjætter. Filmen vurderes på denne baggrund at ville kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
16.06.2016
Originaltitel: 
Elser: Er hätte die Welt verändert
Genre: 
Spilletid: 
1 time 54 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
4.4
3.8
Din bedømmelse: Ingen (405 stemmer)

Buzz-o-meter

Resumé

Det historiske drama ’Urmageren’ begynder med en tikkende bombe, der skal tilintetgøre Hitler under en tale i München.

Men den sprænger i luften akkurat 13 minutter for sent, og gør Georg Elser til manden, der kun næsten ændrede verdenshistorien.

Urmageren Elser har fået nok af Hitlers tyranniske styre, og beslutter sig i 1936 for at slå ham ihjel. Da han, efter eksplosionen, pågribes og anholdes for attentatforsøg på statslederen, indleder den gemene politichef Nebe en afhøring, der tager alle midler i brug.

Publikum skånes ikke for et indblik i de brutale afhøringsmetoder, som politichefen og lederen af Gestapo står for. Filmen udforsker i flashbacks modstandsmandens liv, og begivenhederne, der leder til den skæbnesvangre handling.

Det er ikke første gang instruktøren Oliver Hirschbiegel beskæftiger sig med Anden Verdenskrig. Han har tidligere stået bag den kritikerroste Der Untergang, om Hitlers sidste dage. I ’Urmageren’ bliver hovedrollen spillet af Christian Friedel, der debuterede i 2009 som skolelæreren i Det hvide bånd. (copyright: kino.dk)

Mediernes anmeldelser

  • Berlingske

    Berlingske

    4

    "Hvad 'Urmageren' [...] har, er et skræmmende link til nutiden, der tvinger os til at stille spørgsmål ved den verden, vi lever i nu." (Louise Kidde Sauntved)

  • Ekstra Bladet

    Ekstra Bladet

    5

    "Hirschbiegel har [...] lavet endnu en væsentlig film med afsæt i hjemlandets historie under Anden Verdenskrig ..." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    Jyllands-Posten

    2

    "... dens uhelbredelige handikap er, at den er bygget op som en hob af vulgære klicheer, der gør den til en prøvelse." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    Politiken

    4

    "... 'Urmageren' er en spændende og velskabt fortælling, og Hirschbiegel leverer endnu en stærk historisk rekonstruktion fra epoken, der bliver ved med at levere guld til tysk film." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    Weekendavisen

    "'Urmageren' er en solid og anstændig rekonstruktion, som gør alt for at ikke at blive et melodrama." (Bo Green Jensen)

PaLasse picture
PaLasse 35 uger siden

God film. Baseret på en sand historie.

4

God film, synes jeg. Heldigvis ikke den voldsomme oplevelse, jeg på forhånd havde frygtet, men en mere menneskelig historie, hvis man kan sige det sådan.

Ikke en film, der vil opnå tilnærmelsesvis den samme status, som andre tyske film, der omhandler samme periode, men en god film, ikke desto mindre.

bo picture
bo 38 uger siden

Stor film

6

Tankevækkende film , måske lige lovligt langtrukket..

Ejnar picture
Ejnar 39 uger siden

God film.

5

En rigtig god og også lidt hård film. Se den.

Jan Engel picture
Jan Engel 39 uger siden

Mangler indlevelse

3

God og tankevækkende historie om en virkelig mand og virkelige hændelser, men filmen giver ikke en dragende indlevelse i hvad der skete.

Filmen mangler den rigtige atmosfære.

Ulla picture
Ulla 42 uger siden

Glimrende film

5

Urmageren er en barsk fortælling om hvordan en enkelt mand forsøgte at ændre historien til det bedre. En historie vi ikke kender så meget til i Danmark, men det gør den ikke mindre interessant. At den er tysk bidraget positivt til filmens kvalitet. Kan på det kraftigste anbefales.

Nils picture
Nils 43 uger siden

1. attentatforsøg ...

5

Elser foregår, ligesom Oliver Hirschbiegels anden store film Der Untergang i Tyskland under anden verdenskrig. Hvor Der Untergang handlede om Hitlers sidste dage, handler Elser om det første attentat mod Hitler, der lige som ved det andet, og mere kendte attentat, var lige ved og næsten at lykkes. Filmen begynder netop som Georg Elser er ved at placere bomben bag ved den ølstue, hvor Hitler dagen efter skal holde tale. Et stykke derfra bliver han antastet af en patrulje, og da de finder nogle, for dem, uforklarlige tegninger på ham, arresterer de ham og smider ham i kachotten. Nogle timer senere sprænger bomben, desværre 13 minutter efter at Hitler har forladt stedet. Så går det op for nazisterne hvad der er for nogle tegninger som Georg havde på sig, og derfor bliver de store kanoner kørt i stilling, for at finde ud af hvad præcis der er sket.

Selvom Georg, trods det han fra dag et bliver udsat for en skrækkelig omgang tortur, til at begynde med nægter alt, også at oplyse sit navn, er det først da hans kæreste Elsa også bliver arresteret, at han begynder at tale. Herefter begynder Georg at lægge alle kortene på bordet, dog afbrudt af mange og lange men absolut meningsfulde flash-backs. Dog er der SS Obergruppenführer ikke meget for at godtage at Georg ene mand har været i stand til ene mand at udtænke planen, fremstille den tidsindstillede bombe samt at placere den i søjlen bag talerstolen. Det viser sig, at det kunne han. Slutningen på historien om Elser, kommer først få dage før den koncentrationslejr han blev placeret i, efter hans endelige tilståelse var underskrevet, blev befriet af de allierede i 1945.

I vanlig Hirschbiegel-stil, bliver tingene vist som de skete. Intet bliver trukket fra og intet bliver lagt til. Det er barske løjer, men sådan er virkeligheden af og til. Næsten 100% af hovedhandlingen foregår i forhørslokalet eller i Georgs celle. Men i de mange flash-backs får vi indblik i Georgs liv frem til attentatet, helt fra da han var en ung sorgløs kvindebedårer, over hans tid som urmagerlærling, til hans tid som medlem af socialistpartiet og frem til hans farlige forelskelse i den smukke Elsa, som desværre er gift med en alkoholiseret og voldelig mand. Ydermere får vi via det glimrende filmarbejde et indblik i hvor forarmet Tyskland var blevet i tiden efter første verdenskrig, samt hvorledes det lykkedes folkeforføreren Adolf Hitler, bl.a. ved hjælp af velproducerede progagandafilm, at bilde det tyske folk ind at hans løsning, var svaret på alle deres problemer. Det var da også lykkedes naziregimet at få arbejdsløsheden bragt væsentlig ned, at lønningerne så samtidig var blevet næsten halveret, blev naturligvis ikke nævnt.

En spørgsmål som vi uværgeligt måtte stille os selv efter at være kommet ud i luften igen efter Elser, var "kan det ske igen?". Det er jo ikke mere end lige godt 1½ gang min alder siden at anden verdenkrig startede (og jeg er en mand i min bedste alder) og historisk set, har de seneste 60 år været det mest fredelige, siden homo erectus blev til homo sapiens ... mere eller mindre. Så måske det sidste 60 år blot har været en statistisk anomali, og at vi inden længe vender tilbage til normalen? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at freden er noget der skal kæmpes for hele tiden og aldrig må tages for givet!

Som en mere positiv sidekommentar, så synes jeg det kunne være interessant hvis f.eks. en instruktør som Chris Nolan (eller Guy Richie even ...) lavede en kontrafaktisk film, som kommer med et bud på hvad der ville være sket hvis Georgs attentat rent faktisk var lykkedes. Ville Göbbels have været stand til at samle handsken op, og videreføre Adolfs vanvid, eller ville det have været enden på Det Tredje Rige? Tarantino fik jo afsluttet anden verdenskrig et par år før tid i Inglorious Bastards. Men det var jo, trods alt, mere sjov end seriøst!

Elser er sådan en film som alle bør se. Det er en barsk omgang, og man forlader absolut ikke biografen i opløftet sindsstemning. Men nogle gange har man, ung som gammel, godt af at blive mindet om fortidens, og vi snakker ikke om mere end 75 år, uhyrligheder. Specielt personer som begynder at synes om de idéer, som personager som f.eks. Le Pen, Wilders og andre fra samme skuffe lufter, burde tvangindlægges til at se denne film. Men har da lov til at håbe, at det vil kunne åbne et par af disse personer øjne. Elser får fem fine stjerner.

Læs mere på min blog: blog.inils.dk!

Carsten picture
Carsten 44 uger siden

Super autentisk (måske for autentisk?)

4

Filmen var super autentisk. Men det ville have været sjovt at se hvordan det havde gået hvis Else havde lykkedes med bombningen, og hvilken verden vi så havde levet i idag (en politisk film måske?). Ellers synes jeg det var en vellykket og spændene film, også selvom mine sønner kedet sig en del, og begyndte at sms'e til hinanden undervejs. 4 stjerner herfra.

Henriette69 picture
Henriette69   →   Carsten 40 uger siden

Måske..

du bare skal lade de sønner blive hjemme, eller tage dem med ind og se en tegnefilm næste gang... Ud fra den opførsel du beskriver både her, og andre steder her på sitet, burde de slet ikke se de film du slæber dem med til.
Stakkels de mennesker der ender i samme sal som jer

Nils picture
Nils   →   Carsten 43 uger siden

Så har sønnerne nok ...

... været for små til at se sådan en film!

Og en skandale at du ikke stoppede deres SMS'en :/

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Har du ikke en profil? Opret en profil.
Anonym picture
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse
Image CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.

Brugernes Top 10

Anmeldernes Top 10

Mest ventede Film