Underverden

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en mørk, dyster og truende grundstemning. Den indeholder mange scener med brutal vold og drab, hvoraf flere er meget blodige og udpenslede. I én scene ses fx en mand, som har fået voldsom bank, han ligger på et gulv i en stor blodpøl med et ødelagt ansigt og åbent kraniebrud. I en anden scene gennembankes en mand, hvorefter der sættes ild til ham, og man ser ham brænde ihjel, mens han er bundet fast til en stol. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
19.01.2017
Originaltitel: 
Underverden
Genre: 
Spilletid: 
1 time 52 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio, Level 7

Billetter
4.9
4.8
Din bedømmelse: Ingen (1457 stemmer)

Buzz-o-meter

Resumé

I den danske film 'Underverden' kører alt på skinner for speciallægen Zaid, der bor i en dyr lejlighed og venter sit første barn med kæresten Stine.

En dag bliver Zaid kontaktet af sin lillebror, Yasin, der desperat henvender sig for at låne penge. Han afviser lillebroren i døren, men kort efter findes Yasin banket til døde. Politiet er uden spor og ønsker i øvrigt ikke at grave dybere i sagen.

Overvældet af sorg, skyldfølelse og afmagt tager Zaid situationen i egen hånd, og den hævngerrige storebror igangsætter en voldsom selvtægtsmission i den københavnske underverden.

Filmen er et hårdkogt action-drama, der kan sammenlignes med Pusher i sin skildring af det kriminelle, københavnske miljø, men der er også hentet elementer fra superhelte af den lidt mere realistiske art, især tv-serien 'Daredevil'.

'Underverden' er Fenar Ahmads anden spillefilm. Han slog igennem med hiphop-dramaet Ækte vare for to år siden. (copyright: kino.dk)

Mediernes anmeldelser

  • Berlingske

    Berlingske

    5

    "Jens Ole Wowk McCoys musik er skiftevis brutal og smuk, og de mere følsomme dele fungerer fint kontrapunktisk til de voldelige scenerier ..." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    BT

    5

    "'Underverden' er en flot action-thriller med et godt og troværdigt clash of culture-tema - en vedkommende og rørende film med en iboende samfundskritik, der stikker både til 'over-og-underverden'." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    Ekstra Bladet

    5

    "Skuespillet holder på alle pladser, men også rent teknisk er filmen en æstetisk nydelse fra ende til anden." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    4

    "Det er i mødet mellem flersporede kulturer fra det moderne Danmark og klassisk amerikansk action, at der opstår noget nyt i 'Underverden'." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    Jyllands-Posten

    5

    "Dar Salim er fremragende som Zaid, og det skyldes ikke mindst Ahmads uhyre præcise instruktion af sin hovedrolleindehaver." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    Politiken

    5

    "Den er hårdtslående og tungt pumpende." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    Weekendavisen

    "Ahmad er lige så forbandet god til at instruere skuespillere, som han er til at afvikle action. Det er sjældent og urimeligt blæret at være forbandet god til begge dele." (Lars Bukdahl)

Kim Rudal picture
Kim Rudal 2 uger siden

Dårlig dansk kopi

1

Dårlig dansk kopi af et plot man har set flere gange i amerikanske film. Virker som om man prøver at skjule det ringe skuespil bag høj musik, larmende effekter og en dårlig version af det der skal ligne ekstrem vold. Og med en hovedperson, der går fra at være en almindelig mand til en trænet fyr, som kan modstå alt. Sad og blev mindet om Dolph Lundgrens "superfilm" Punisher fra 80'erne.

Amalie picture
Amalie 2 uger siden

Super god film

5

Altid en fornøjelse at se en god dansk film i biffen.
God spænding

Ronaldo picture
Ronaldo 3 uger siden

Vanvittigt film!

6

Simpelthen noget af det bedste der er lavet i Danmark nogensinde!! Hold kæft det er godt Fenar :D

Jonas picture
Jonas 3 uger siden

Bedste og vigtigste danske film i lang tid

6

Det er efterhånden ved at være rigtig lang tid siden, at jeg har set en film i biografen, der bare er helt igennem perfekt og bare bliver siddende i en, mens rulleteksterne glider hen over skærmen. Sådan en film er Underverden. Ikke alene er det en flot, velspillet og nervepirrende oplevelse, men den er komplet anderledes end noget, jeg har set i dansk film - på den gode måde.

Underverden er en ufattelig barsk film, og der lægges ikke fingre imellem i filmens mange actionscener. Man væmmes, når øretæverne flyver, ilden brænder, og blodet sprøjter - alt sammen filmet på den (æstetisk) smukkeste måde med en gennemgående rød tråd leveret af Fenar Ahmad bag kameraet. Generelt virker filmen rigtig realistisk, hvilket i den grad er pga. de rigtige locations i København. At se en flugt på motorcykel og i løb langs Søern og Zaid luske rundt på gangene i Riget og rydde op blandt bandemedlemmer i Albertslund får filmen til at virke overraskende realistisk, hvilket gør det endnu nemmere at relatere sig til Zaid og hans situation.

Filmen er generelt velspillet hele vejen igennem, og det er svært at finde en skuespiller, der ikke gør det godt. Selv birollerne, der bl.a. tæller Christoffer Læssø og Rosalinde Mynster, gør det godt i de få scener, de har. Dar Salim spiller røven ud af bukserne som Zaid - en læge, der er komplet ligeglad med alting, men lader sig opsluge af hævn, skyldfølelse og vrede. Jeg var dog allermest imponeret og Ali Sivandi som bandelederen Semion. Han formår at virke både karismatisk og usympatisk på samme tid og stjæler næsten alle de scener, han er med i. Specielt fedt er hans samtale med Zaid på et steakhouse, der er et af de bedste øjeblikke i hele filmen.

Underverden er teknisk set et hævndrama, som man måske har set masser af i Hollywood, men samtidig er den så meget om det. Filmen tackler følelser som sorg, apati og skyldfølelse på en måde, der er hel unik i dansk film, samtidig med, at den også undersøger tilhørsforhold og kultursamenstød - emner, der især er relevante i forhold til det indvandrermiljø, filmen tager udgangspunkt i. Det er måske dette, der gør Underverden så vigtig, da den både tager udgangspunkt i en bestemt dansk subkultur og leverer barsk og nervepirrende action. Filmen gjorde for min opfattelse af, hvad der er muligt på dansk film, hvad The Dark Knight gjorde for manges opfattelse af superheltefilm, og jeg håber for alvor, at Underverden fortsætter med at blive set, diskuteret og analyseret i mange år frem - for det fortjener den virkelig!

Jørn picture
Jørn 4 uger siden

og så blev der stille.......

6

Et enestående stykke arbejde. Tillykke til casting. Fantastisk film i velkendte omgivelser.
Dert er en film der viser virkeligheden i et for mange ukendt miljø. Du får det smidt lige i ansigtet - voldsomt og rå med et stænk af kærlighed. Filmen efterlader en med et dybt indtryk, og den giver stof til eftertanke og diskussioner både menneskeligt som politisk.

Jan picture
Jan 4 uger siden

usammenhængende og plat

1

Ligegyldige personligheder er sure på hinanden og udøver meningsløs vold.

Mette picture
Mette 5 uger siden

Fantastisk film, Dar Salim spiller eminent

6

Fik mig helt ud på kanten af sædet. Din holdning til selvtægt sættes virkelig på prøve. En film man tænker over - længe!

Binh M. picture
Binh M. 5 uger siden

Meget atypisk dansk film

5

På mange måder en atypisk dansk film på godt og ondt.

Underverden er et frisk pust til danske film, med sine amerikanske elementer. På nogle områder bliver den dog for amerikansk.

Meget positivt overrasket over filmen.

Anker picture
Anker 5 uger siden

Bedste danske film længe

5

Super god underholdning go historie

Krizzel picture
Krizzel 5 uger siden

Skal ses

5

Nok en af de bedste danske film, i nydere tider.
Bestemt en film, jeg vil kunne anbefale.

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Har du ikke en profil? Opret en profil.
Anonym picture
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Mest ventede Film