Udyret
Filmen 'Udyret' foregår i en lille svensk flække. Her bor fire unge, der alle lever i ren elendighed og hver især prøver at undslippe deres trøstesløse eksistens.
Jesper (Stefan Söderberg) er forældreløs, har gæld til op over begge ører og sælger video-sex over Skype.
Kim (Magnus Skog) er fanget i en tilværelse med sin kriminelle far, og Susanne (Sofie Karlsson) håber på at flygte via en tvivlsom dansekarriere.
Den religiøst opdragede Ylva (Emelie Sundelin) fordriver tiden med druk og hor. Alle fire drømmer om friheden og om et liv langt væk fra landsbyen og dens indbyggere.
'Udyret' blev optaget på lidt over seks uger i Helsingborg og omegn. Instruktørduoen Martin Jern og Emil Larsson står også bag filmen 'Du og jeg' fra 2006 med Noomi Rapace i hovedrollen, som nu er bedre kendt fra sin rolle som Lisbeth Salander i Millennium-trilogien og Elizabeth Shaw i Ridley Scotts 'Prometheus'.
Filmen tilslutter sig en skandinavisk tradition for barske ungdomsfilm som vi før har set med bl.a. 'Lilja 4-ever' (2002), 'Nordkraft' (2005) og 'Råzone' (2006).
Mediernes anmeldelser
-
Berlingske
"... et vedkommende og præcist spillet, men dog en smule skematisk, drama..." (Jacob Wendt Jensen)
-
Ekstra Bladet
"Stilen er prunkløs, nærmest dokumentaristisk ... og skuespilspræstationerne yderst troværdige. Filmen holder dog samtidig sin fortælling ud i strakt arm, at det bliver svært for alvor at engagere sig i tristessen." (Henrik Queitsch)
-
Politiken
"Svarene, de fremlægger i 'Udyret', er lige så simple, som de er sørgeligt sandsynlige. Filmens problem er, at den af samme grund selv bliver lige simpel nok, selv om den har råstyrke på den gennemført nedslående måde." (Kim Skotte)
Log ind Anmeld selv filmen
Buzz-o-meter
Brugernes top 10
- 1.Fast & Furious 6(329)
- 2.Star Trek Into Darkness - 3D(87)
- 3.Iron Man 3 - 3D(446)
- 4.Iron Man 3 - 2D(298)
- 5.Silver Linings Playbook(407)
- 6.Star Trek Into Darkness - 2D(81)
- 7.Croods 2D - dansk tale(109)
- 8.Croods 3D - dansk tale(83)
- 9.MGP Missionen(58)
- 10.Den store Gatsby - 3D(109)
Cookie- og Privatlivspolitik

Skriv anmeldelse Brugeranmeldelser