True Grit

Snorlige fortællinger, har aldrig været Coen-brødrenes metier. Snarre tvært imod. Og True Grit, som nærmere er en filmatisering af bogen af samme navn, end en genfilmatisering af den koryfære John Wayne klassiker af samme navn, er netop alt andet end snorlige.
14-årrige Mattie Ross' far skydes ned, brutalt og i koldt blod af den svigagtige Tom Chaney. Mattie engagerer den drikfældige Rooster Cougburn til at jage og fange Chaney. De gøres selskab af Texas Ranger, LaBoeuf, som skal vise sig at gemme på mere end han viser.
Skuespilpræstationerne er i verdensklasse, eller en liga derover. Debuterende Hailee Steinfeld er glimrende, som den stålsatte pige, der nok skal hævne sin fars død, når nu moderen er handlingslammet af sorg, og brødrene for små. Og så topper Jeff Bridges næsten sin præstation fra The Big Lebowski. Næsten!

Se det er en rigtig comwboy film :) Elskede den

den er rigtigt god gode skuespiller den er spændene en pige der ikke giver så let op en skør dusør jæger og en udholdene dusør jæger der vil have pigens fars morder hjem til hans by og straffet men det vil pigen ikke have hvem vinder? den er utrolig god fed film love it

Et liv er ikke meget værd i det gamle beskidte vilde vesten - heller ikke i Coen brødrenes genbrugswestern, der selvom man kender historien fra den gamle 69 udgave med John Wayne i høj grad lever i kraft af Hailee Steinfeld og Jeff Bridges og bliver stjerneoplyst rejse ud og ind i det gudsforladte tomme landskab hvor man kan mærke mørket og næstet lugte krudtrøgen og smage skidtet i skæret fra rådne tænder.
Hvis det ikke var for en irriterende ramme hvor 'gammeljomfruen' skal introducere os for værket og til sidst lukke bogen i et antiklimaks, der ødelækker alt for meget, ville True Grit næsten have fået alle kuglerne i seksløberen.

Lad mig med det samme sige at jeg godt kan lide True Grit. Jeg elsker de fleste karakterer, dog ikke så meget "skurkene", herunder både Rooster Cogburn (eminent spillet af Jeff Bridges), Mattie Ross (endnu mere eminent spillet af Hailee Steinfeld) og LeBoeuf (ret godt spillet af Matt Damon). Derimod var jeg skuffet over Josh Brolins Tom Chaney.

Karaktererne går godt i spænd med hinanden i forbindelse med historien og der er rent faktisk en udmærket udvikling af disse karakterer igennem hele fortællingen. Først til sidst bliver udviklingen klichéfyldt og det kan man godt leve med.

Som altid er dialogen i en Coenfilm fabelagtig og det er altid hele biografbilletten værd. Denne gang formår de kære brødre også at lave nogle helt ekstraordinære billeder. Især billedet af Mattie og Rooster der sidder til hest i snevejr og venter på LeBoeuf, samt billederne af den skamredne hest (næsten sort i sort) står stærke i min hukommelse. De utallige billeder af en ulækker Rooster, der ikke lader til at vide hvad der foregår, hans fuldemandsnedstigning fra en hest og de mange nærbilleder af Matties ansigt, mens hun frusterer "the hell" ud af alt og alle er også stærke billeder man husker.

Historien og "skurkene" er filmens svage side. True Grit betyder mandsmod og det må man sige at Mattie Ross har til fulde og at snart sagt alle andre mangler. Historien er dog noget banal, noget en western ikke behøver at være. Her er 3:10 to Yuma og The Proposition (måske ikke en "rigtig" western, men alligevel) bedre eksempler på den gode historie.

Tom Chaney, i skikkelse af Josh Brolin, er ikke troværdig som skurk og slet ikke i den iscenesættelse han får af LeBoeuf, ligesom Lucky Ned Pepper (Barry Pepper) og hans bande heller ikke imponerer på nogen måde.

Og dermed får hverken Rooster Cogburn eller LeBoeuf muligheden for at træde rigtigt i karakter og udvise True Grit, da der bliver brug for det. Det er bare en flok talentløse opkomplinge, der bliver tullet omkuld og dermed får Mattie Ross' mandsmod heller ikke det rette rum at udspille sig i.

Når filmen alligevel skal have fire stjerner, så skyldes det at True Grit er en god western. Tro mod genren, massevis af god dialog og ligeledes udmærkede skydescener (som hører enhver western til). Humoren er udtalt og dejlig, mens de skuffende elementer for mig (udover skurkene og historien generelt) er underlægningsmusikken (det såkaldte score) og enkelte langtrukne passager.

Jeg var underholdt. Det var min sidemand også og han er slet ikke til westerns. Filmen anbefales alle Coenfans, alle westernfans og alle Bridgesfans.

Men den skal ses for Hailee Steinfeld. Ingen tvivl om det. Hendes Mattie Ross er i verdensklasse!