Trolls

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en humoristisk, varm og eventyragtig grundstemning, men den indeholder også flere scener med en lettere truende stemning, hvor de små trolde jages og fanges af meget større væsner, der vil æde dem. Dramatisk musik og overraskelseseffekter er med til at gøre disse scener skræmmende for de yngste. I en scene ses kæmpeedderkopper langsomt snige sig ind på en intetanende og hjælpeløs hovedfigur. I en anden scene mister alle de ellers så optimistiske trolde modet, da de er blevet taget til fange og ikke kan se nogen udvej. Mange af de lettere truende scener forløses dog med humor. Da filmen foregår i et eventyrligt, animeret univers, og ingen kommer alvorligt til skade, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
13.10.2016
Originaltitel: 
Trolls
Spilletid: 
1 time 32 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
3D - dansk tale, 2D - dansk tale, 3D - eng. tale (u/undertekster), 2D - eng. tale (u/undertekster), Babybio - 2D dansk tale
Billetter
4.8
3
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (968 votes)

Resumé

I animationsfilmen ‘Trolls’ lever de farverige og lykkelige trolde dybt inde i skoven. Her har de boet siden kongetrolden Peppy reddede dem fra de ondsindede borker.

Nu regerer hans voksne datter Poppy over troldene, og dagene går med sang og leg. Men borkerne vender frygteligt tilbage og kidnapper flere af de små væsner.

Poppy må derfor finde gnavne Kvist, den eneste ulykkelige trold, der tilfældigvis også ved, hvor de sultne monstre gemmer sig. Men det er en lang og svær rejse, og Poppy mister sit gode humør. Så negative Branch må forsøge at finde sin indre glæde og redde troldene.

’Trolls’ er baseret på de danske Dam-trolde, der også kendes som Gjøl-trolde, som Thomas Dam skabte 1959. Produktionsselskabet DreamWorks Animation, som bl.a. står bag Kung Fu Panda 3, har lavet filmen om de farverige trolde og de danske stemmer leveres bl.a. af Stine Bramsen og Christopher. (copyright: kino.dk)

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Animationsfilmen virker umiddelbart, som om den er lavet til mindre børn, men med sin humor og charme vil den gribe effektivt opad i aldersgrupperne alt efter hvor nuttet man synes små behårede trolde. Og den skal også nok gribe et godt stykke ind i de voksnes rækker." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Små piger vil muligvis falde for de søde trolde, mens nogle af deres forældre vil vippe med foden i takt til de mange nye og gamle pop-hits i troldeversion. Andre vil mene, det er den rene blasfemi." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "... man [kan] jo i det skjulte [...] more sig lidt over, at en film, som i den grad plæderer for at lykken kommer indefra og ikke kan konsumeres, primært virker som om, at den er lavet for at sælge flere plastiktrolde." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "'Trolls' har et soundtrack, der nærmest ikke kan købes for penge, og det er i den grad med til at sætte den rette danse-synge-kramme-stemning i en film, der bobler af charme og glæde." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... Christopher-fans og andre MGP-hypnotiserede grundskolebørn vil nok juble, trods filmens pointe - surprise? - at lykke kommer indefra." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Filmen dyrker de skrigende farver, som mange vil mene er grimme. Men smagløsheden er gennemført, så den bliver en stil i sig selv." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Jannieuser/349161

Og tak Justin for den skønne musik :-)

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Jannieuser/349161

med den skønneste musik. Både børnene og de voksne nød den.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Rasmus/Musen

Ja, nemlig. Det er hvad filmen Trolls gør ved mig.

Det er da helt klart en meget farverig og festlig film, det må man sige. Masser af rytmisk musik, som man bare næsten ikke kan lade være med at danse. Helt seriøst, man må da næsten rejse sig op fra sofaen på en eller anden form for måde, når den musikken kommer i filmen. Altså, selvom jeg ikke er til musicals, eller en masse popmusik for den sags skyld, så kunne jeg virkelig ikke lade benene SPRINGE frem af energi (Jeg sprang bogstavelig talt op fra sengen til en af sangene).

-Desværre var der bare også den ulempe, at historien igennem filmen ikke var så overraskende på mig. En lidt for "ordinær" historie, hvor man næsten hele tiden var klar over, hvordan det hele ville komme til at ende. Eller ja, det synes JEG i hvert fald, at den var må jeg lige sige.
Jeg kunne egentlig heller ikke (som sådan) relatere til figurerne i filmen på særlig mange punkter. De var lidt for "nuttede" hvis jeg selv skulle sige det på det lette måde. Men det er godt, at de i det mindste ikke har givet dem overnaturlige evner, hvilket ville gøre dem endnu mindre værdige som karakterer. Så fine karakterer er de nok alligevel til at fortælle historien i filmen.

Alt i alt, så er Trolls er okay film for mig. Ikke en af de animationsfilm, som jeg vil komme til at se igen og igen. Den kan dog godt anbefales til den mindre målgruppe, eller altså børn i den yngste aldersgruppe. I det mindste er der nok noget, som de fleste nok kan se det gode i: MUSIKKEN!
Så vær ikke nærvøs...
Bare dans, dans dans, YEARH!

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Trine

Film der gør dig glad - og samtidig tankefuld.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Mariauser/555755

Helt klart en film vi valgte for ungernes skyld. Men den er jo helt klart sjov, underholdende, sød ja alt på følelses registret. Virkelig også en film for voksne. Var MEGET positivt overrasket.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Wayne

De gode gamle Gjøl Trolde er blevet populære igen - og hvem havde lige set at de skulle ende i en stor film produktion? Men da der ikke i forvejen var en større historie forbundet med dem, var det jo bare at opfinde den. Ikke nogen original historie, men alligevel med gode pointer undervejs.

Det kræver lige at man overvinder sin modvilje mod alt for mange pastelfarver, som gør at den især henvender sig til små piger - men til gengæld tæller det op at der er masser af god musik undervejs, og de fleste børnefamilier vil være godt underholdt.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Rasmus/Musen

-Og jeg ville have sagt (næsten) fuldstændig det samme, hvis jeg skulle anmelde filmen.

Jeg har lige set den selv(Eller er egentlig kun i gang, men det lader vi lige være med at tænke mere over).

Til forskel fra dig Wayne(I forhold til stjernevalget) så ville jeg give den måske 4-5 stjerner. Jeg er egentlig heller ikke imponeret over historien overhovedet. Men det er alt den MUSIK, som giver en eller anden rigtig fed følelse indeni, som man bare ikke kan komme fra igen(I hvert fald hvad jeg har hørt indtil videre). Det er musikken, som gør filmen til noget, det er lidt ud over det sædvanlige(Efter min mening).

;-)

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
S. Rico

Den kan godt virke lige lovlig pusse-nusse agtig sød i starten. Og med farverne skruet så meget op, at man får helt ondt i øjnene af at se på det.

Men giver man Trolls en chance, så kan man ikke undgå at komme i godt humør af alle de glade og velkendte sange, som filmen er spækket med. Historien er en slags super alternativ version af Askepot med et universelt budskab om at finde glæden i sig selv og aldrig give op.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Jeannette

Fin familiefilm med god musik og masser af skrig-farver :-D, men også næsten irriterende gennemskuelig. Men mine drenge elskede den, og ja det er da bestemt også en sød film. Havde dog nok forventet lidt mere.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Spidermanuser/166287

Jeg var godt underholdt - fed film, godt lavet og dejlig stemning.
Kan varmt anbefale denne til hele familien!

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.