Cookie- og Privatlivspolitik

Cairo Confidential

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående anspændt stemning. Den er præget af mange rolige dialogscener, men der er også en række scener med voldsomt indhold: Politi kæmper mod demonstranter i gaderne og politifolk skyder. En person overfaldes og sparkes af en gruppe mennesker. Personer skyder fra en motorcykel og en mand dør med flere skudsår. En kvinde skyder en mand på nært hold. En dræbt kvinde ligger i en blodpøl. En kvinde dræbes med en kniv. Da det voldsomme imidlertid ikke er udpenslet, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
12.10.2017
Originaltitel: 
The Nile Hilton Incident
Genre: 
Spilletid: 
1 time 46 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Billetter

Instruktør

Resumé

Thrilleren 'Cairo Confidential' handler om den korrupte politikommissær Noredin og hans jagt på sandheden om et mord på The Nile Hilton Hotel.

Noredin afpresser systematisk kriminelle for penge i Cairo, og omgivet af stoffer og alkohol befinder han sig i et retssystem, der er på grænsen til at kollapse.

Udadtil ligner mordet et simpelt jalousidrama, men situationen viser sig hurtigt at være mere kompliceret end som så, og sporene fører helt ind i den politiske magtelites inderkreds.

Filmen foregår i tiden lige op til den egyptiske revolution i 2011 og arbejder med, hvordan fortidens og fremtidens kræfter kan kolliderer.

'Cairo Confidential' vandt prisen for bedste internationale spillefilm på Sundance Film Festival 2017 og har spillet på filmfestivaler verden rundt. I den altbærende hovedrolle ses svenske Fares Fares, der herhjemme især er kendt som Assad i Afdeling Q-filmene Kvinden i buret, Fasandræberne og Flaskepost fra P.

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Jyllands-Posten

    "Idéen viser sig at være for ambitiøs, og det underminerer fortællingen [...]. Synd for en ellers glimrende thriller." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Med sit imposante ansigt, sin store kantede krop og sin seje følsomhed skaber Fares Fares en fornem variant af Chandlers klassiske noir-helt." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Cairo Confidential' er spændende, vigtig og kritisk. Den bliver i baghovedet, når man har set den." (Bo Green Jensen)

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.