Cookie- og Privatlivspolitik

The Fits

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en gennemgående rolig stemning. Der er enkelte scener med foruroligende indhold. Piger leger i mørket og den ene skræmmes sådan, at hun tisser i bukserne. En pige stikker hul i sine ører til øreringe. I flere scener får forskellige unge krampeanfald og falder om. Da det foruroligende imidlertid ikke er udpenslet, og da der ikke ses personer komme til skade, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
27.04.2017
Originaltitel: 
The Fits
Genre: 
Spilletid: 
1 time 12 minutter (ekskl. reklamer og trailers)

Instruktør

Skuespillere

Resumé

Ungdomsdramaet 'The Fits' følger den 11-årige drengepige Toni, der bruger det meste af sin fritid på at boksetræne sammen med sin storebror.

I fitnesscenteret, hvor de træner, opdager hun et dansehold kun for piger, og hun fascineres hurtigt af deres dansetrin og sammenhold.

Toni gør pludselig alt hun kan for at blive en del af gruppen, men da mystiske udbrud af besvimelser – de såkaldte "fits" - opstår blandt pigerne, begynder hun at tvivle på sin trang til at være en del af fællesskabet.

'The Fits' sætter fokus på den vanskelige teenage-alder. Hovedperson spilles af den unge og hidtil ukendte skuespillerinde Royalty Hightower, der med rollen påbegynder sin filmkarriere.

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Med sine kun fem kvarters spilletid ligner 'The Fits' et anfald af mangel på inspiration eller en kortfilm pumpet op til noget, den ikke kan bære." (Jacob Wendt Jensen)

  • Jyllands-Posten

    "Den debuterende instruktør Anna Rose Holmer lader dog fortællingen være vidt åben, og det er en af grundende til, at filmen lykkes så overmåde godt ..." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Temaet er klassisk, men fortællingen er original. Og Royalty Hightower sætter ild til det hele." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "'The Fits' er en supergod film. Og det er længe siden, at en teenager har spillet så levende som Royalty Hightower." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Emilie Ann

Jeg tænker i bund og grund at filmen handlede om det at passe ind og hvor langt man vil gå for at gøre det.

Den er ikke for lang, den er ikke for kort. The Fits er helt tilpas og det er det, der er så fremragende godt ved den.

Gad godt vide hvilken film Jacob Wendt Jensen fra Berlingske var inde og se, eller hvilket pessimistisk humør han så The Fits med, for dårlig er den overhovedet ikke. Det kræver bare en hjerne der er slået til, før man vil kunne følge med.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Christian S. R.

Skal først lige siges at Royalty Hightower spiller fænomenalt og lever sig troværdigt ind i rollen som den lidt socialt akavede pige, der bare gerne vil høre til. Det er ikke meget jeg fik ud af filmen under de 5 kvarter den varede, men det var der bagefter for den sidder stadigvæk i hovedet på mig, for der skal så sandeligt tænkes og jeg glæder mig til at se den en gang til så jeg kan få flere brikker at kunne sætte sammen, i denne fantastisk konstrueret og letfordøjelige film med en af de mest fængslende slutsekvenser jeg nogensinde har set.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Mads

Regner du med at se en sød lille novellefilm om en pige der skal finde sig selv igennem dans og som har en slutning der sætter punktum på hele historien. En film hvor du får alle detaljer serveret på et sølvfad fordi hjernen ikke er slået til. Eller en film der får dig til at forlade biografen med en følelse af at du forstod alt du lige var vidne til. Hmm, så skal du for alt i verden ikke se The Fits. Det er en meget unik og fremragende udført lille film, der tør gå en vej med sin handling, som mange andre film af samme kvalitet ikke turder. Den kræver kun at du følger med og at du kan tåle at tænke over de løst-serverede ting efter den er blevet set. Er du fan af film der gør plads til teorier, så vil du elske hvert minut.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.