The Divergent Series: Allegiant

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en mørk og gennemgående intens, actionpræget grundstemning. Den indeholder mange scener med heftige kampe, skyderier og brutale mord. I én scene oplever en dreng sin far blive skudt, og i en anden scene opstår der voldsomme kampe i et nedstyrtende fly. Da de voldelige scener ikke er udpenslede, og da fortællingen foregår i et urealistisk eventyrunivers, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
16.03.2016
Originaltitel: 
The Divergent Series: Allegiant
Spilletid: 
1 time 53 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
3D, 2D, Babybio
4.3
2.8
Din bedømmelse: Ingen (355 stemmer)

Buzz-o-meter

Resumé

Filmen 'The Divergent Series: Allegiant' fortsætter historien om Tris og Fours eventyr, og denne gang må de flygte over muren, der omslutter et fremtidigt Chicago.

Her møder de en ny verden, der er langt farligere end nogensinde før, og da en nådesløs kamp truer hele menneskeheden, må parret hurtigt afgøre, hvem de kan stole på. Tris bliver tvunget til at træffe umulige valg, hvis hun og Four skal gøre sig håb om at overleve.

'The Divergent Series: Allegiant' fortsætter efter de skelsættende afsløringer i den foregående film, Insurgent, og er det tredje kapitel i filmatiseringen af Veronica Roths succesfulde og populære bogserie. Fortællingen finder sted i et dystopisk fremtidsunivers, hvor menneskeheden er opdelt i faktioner på baggrund af deres dyder.

'Allegiant' er baseret på Roths sidste bog, der "traditionen tro" bliver delt op i to film, ligesom det er tilfældet med andre ungdomsfilmatiseringer som fx Twilight og The Hunger Games. Den sidste film, The Divergent Series: Ascendant, får premiere i 2017.

Rollelisten er endnu en gang besat af de unge stjerner Shailene Woodley, Theo James, Ansel Elgort og Miles Teller, der for første gang får følgeskab af veteranen Jeff Daniels. (copyright: kino.dk) 

Mediernes anmeldelser

  • Berlingske

    Berlingske

    3

    "Den halve historie, som det i bund og grund er, føles på samme tid forvirrende og forudsigelig – som en skabelonfilm, der får lov at stritte i 1.000 retninger, med løse plottråde over det hele, der måske – måske ikke – bliver samlet op i den afsluttende film." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    BT

    2

    "Unge fans af universet vil måske blive tilfredsstillet, men det er for rodet og forvirrende og alligevel simpelt. Det allerbedste er nok, at der kun er én film tilbage i serien." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    Ekstra Bladet

    4

    "De imponerende og idérige visuelle effekter er den egentlige hovedperson ..." (Hans Bjerregaard)

  • Jyllands-Posten

    Jyllands-Posten

    2

    "... en utrolig kedelig film, der helt synes at have tabt blikket for forlæggets interessante præmis." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    Politiken

    3

    "Tilværelsen opleves i høj hastighed og stærke farver, når man er teenager, og det fanger filmen fint med sine vilde actionscener og ikke mindst sin visuelle iscenesættelse af verden uden for murene. [...] Men man kunne ønske sig, at filmen tog sine teenagere mere seriøst." (Joakim Grundahl)

S. Rico picture
S. Rico 24 uger siden

Bedre fortsættelse end ventet

4

Divergent + Insurgent er på en måde en afsluttende historie. Lidt forsimplet kan man sige, at de onde nu er besejret, og der er kommet en forklaring på, hvorfor de hidtil har levet i et isoleret samfund bag en høj mur. Nu skal der så startes et nyt kapitel, hvor Tris, Four og alle de andre kan begynde at udforske verden uden for muren. Men er der mere interessant at fortælle?

Hvis man skæver til Maze Runner (hvilket er svært ikke at gøre), så sluttede den næsten nøjagtig på samme måde som Insurgent. Og da vi så kom udenfor murene i Maze Runner 2, ja så blev historien temmelig kedelig.

Når man befinder sig i et fremtidssamfund omgærdet af mystik, sindrige klasseskel og farverige diktatorer, så er det på en eller anden måde langt mere dragende og interessant i starten - end når det senere udvikler sig til anarki og krig. Det så vi også i Hunger Games filmene, som efter min mening var meget mere fascinerende, inden oprøret startede.

Men tilbage til Divergent filmene. Efter en god (afsluttende) fortælling i de to første film, så havde jeg ikke lige frem super høje forventninger til, at der kunne komme noget spændende ud af, at vores helte nu skulle bevæge sig uden for muren og møde anarki og hvad der nu måtte vente dem.
Men heldigvis er der stadig en del kød på historien. Sejrherrene inden for muren er opdelt i de tidligere fraktionsløse og deres leder Evelyn på den ene side, og de tidligere pacifister og deres leder Johanna på den anden side. De er mildest talt ikke skide gode til at enes, og Tris nægter at deltage i magtkampen og flygter i stedet ud på den anden side af muren. Her møder de bl.a. David (Jeff Daniels), som er leder af et særligt kompleks kaldet ”The Bureau”.

Selv om det er ret oplagt, at David ikke er helt, hvad han foregiver, så er han en interessant og nuanceret personlighed. Det samme kan man sige om den anden nye ”skurk”, Evelyn, som også er en sammensat karakter, der ikke passer ind i den typiske skabelon som enten værende skurk eller helt. Og så har vi fortsat den uligevægtige Peter fra de to første film, som man aldrig ved, hvor man har.

Efter lidt tid kan man sagtens regne plottet ud, men det er stadig ganske underholdende, eftersom vi har et spændende persongalleri og en hel del forskellige politiske instanser med hver deres agenda. 4 små stjerner!

Linda picture
Linda 34 uger siden

Levede ikke op til mine forventninger

3

Synes 1 og 2'er var gode, men 3'eren her blev jeg virkelig skuffet. Synes den kører alt for meget i samme historie, som de 2 forgående. Der var ikke noget nyt eller overraskende.
Tror de skulle være stoppet med at lave flere efter 2'eren
En lidt øv oplevelse

Charlotte picture
Charlotte 35 uger siden

Antiklimaks!

1

Aldrig har jeg kedet mig så meget i en biografsal, aldrig er jeg blevet så skuffet over en film. Et er at de deler filmen op i to (hvilket den overhovedet ikke kan bære) ændrer og noget af handlingen i forhold til bogen, fair nok, men så gør det dog i det mindste med respekt for bogen og så indholdet stadig fænger.
To gange trak jeg på smilebåndet i et ½ sekund, og resten af tiden kedede jeg mig bravt.
De har fine effekter (dog ikke altid lige godt lavet) og skuespillerne gør helt sikkert deres bedste, men historien holder bare ikke. Det er virkelig et antiklimaks at se filmen og forvente et brag af en afslutning på historien, og så komme ind og allerede efter 30 min begynde at tænke på om man ikke bare skulle forlade salen.

Poul Wegener picture
Poul Wegener 35 uger siden

De voksne kan også lide eventyr... :O)

4

Det siges at det er en ungdomsfilm, men vi andre kan også lide eventyr.
Dejligt med afslutningen på en god historie.
Men god film.
Hvilken triologi skal vi nu følge... :O)

Camie picture
Camie   →   Poul Wegener 35 uger siden

Den er ikke slut endnu ;-)

Du kan da starte med at vente på slutningen. Den tredje bog er som så mange andre delt i to film. Allegiant og den kommende Ascendant.

http://www.kino.dk/film/t/th/divergent-series-ascendant

God fornøjelse. Jeg glæder mig i hvertfald.

jeanette picture
jeanette 36 uger siden

Ok film :)

Lidt kedelig i starten
..Men bliver spænende tilsidst :) flot spillet af skuespillerne

jeanette picture
jeanette 36 uger siden

Ok film :)

Lidt kedelig i starten
..Men bliver spænende tilsidst :) flot spillet af skuespillerne

Maj picture
Maj 36 uger siden

God film!

5

Jeg synes filmen var rigtig god :)

Cecilie picture
Cecilie 36 uger siden

Film aften

6

Fantastiske god film, med en god merning bagved. Helt klart anbefale at man tag ind og ser den ❤️

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Har du ikke en profil? Opret en profil.
Anonym picture
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Mest ventede Film