The Descendants
'The Descendants' er et skævt drama med George Clooney som Matt King - en stenrig landejer bosat på Hawaii.
Da hans kone ender i koma efter en bådulykke, står den ellers ligeglade King pludseligt tilbage som alenefar. Nu må han lære sine to døtre bedre at kende og tage stilling til sin fortid samt omfavne sin fremtid.
Midt i de dramatiske omstændigheder overvejer King desuden at sælge familiens land, som er nedarvet fra hawaiianske kongelige og missionærer.
'The Descendants' er instrueret af Alexander Payne, der ligeledes har stået bag andre skæve dramaer som den Oscar-nominerede 'About Schmidt' (2002) og den Oscar-vindende Sideways (2004).
George Clooney modtog prisen for Bedste skuespiller ved Golden Globes-uddelingen.
Filmen fik også hele fem Oscar-nomineringer i år, og de tæller bl.a. Bedste film, Bedste instruktør (Alexander Payne), Bedste mandlige skuespiller (George Clooney), samt Bedste manuskript over forlæg, hvoraf den vandt en Oscar i sidstnævnte kategori.
Mediernes anmeldelser
-
Ekstra Bladet
"Skuespillet er eminent hele vejen rundt, og her er masser af vidunderlige biroller - ligesom billeder, klipning m.v. sidder lige i skabet. ... 'The Descendants' er en rørende, sjov og livsbekræftende film om død og ulykke, som du bør se." (Kirstine Krefeld)
-
Berlingske
"Clooney rammer en fin balance mellem humoristiske optrin og smertefuldt ægte følelser, som han lader ulme lige under overfladen. Samme fine balance holder filmen som helhed. Stærk og følelsesmættet realisme blandes med veloplagt og skarp satire..." (Louise Kidde Sauntved)
-
BT
"Det er en film om såkaldte 'rigtige' mennesker, så smukt realiseret, som den slags sjældent opleves. Den er morsom, rørende og livsbekræftende på sin helt egen måde. Og den har - ikke mindst - George Clooney i en helt fantastisk præstation." (Steffen Jungersen)
-
Børsen
"... grinagtigt og gribende på en og samme tid, og filmen er både troværdig, men også original..." (Morten Dürr)
-
Jyllands-Posten
"'The Descendants' lægger sig fint i halen på de to foregående film. De er alle morsomme mandemelankolier. Det triste og forstemmende går nemlig altid hånd i hånd med det håbefulde og muntre, og netop den blanding gør Paynes film til lystige livslektioner, som man ikke må snyde sig selv for." (Nanna Frank Rasmussen)
-
Politiken
"... på typisk Alexander Payne-manér et hverdagsdrama og en sædekomedie, der dygtigt balancerer humor og smerte... en vældig underholdende film, men der sker ikke noget, som ikke lige så godt kunne være sket i de fleste menneskers liv." (Kim Skotte)
-
Weekendavisen
"... der [er] noget gribende meningsfuldt ved at vide, at familier går rundt på den anden side af jorden med de samme problemer og drømme, som man kender fra sin egen. Bogen var bare én roman mere, men 'The Descendants' bliver en af de særlige film." (Bo Green Jensen)
Skriv anmeldelse Brugeranmeldelser 78
Log ind Anmeld selv filmen
Buzz-o-meter
Brugernes top 10
- 1.De urørlige(2.381)
- 2.Django Unchained(1.145)
- 3.Jagten(1.368)
- 4.Moulin Rouge! (u/undertekster)(52)
- 5.Silver Linings Playbook(238)
- 6.Iron Man 3 - 2D(169)
- 7.Iron Man 3 - 3D(286)
- 8.En sang for Marion(38)
- 9.Croods 3D - dansk tale(67)
- 10.Alle for to(585)
Cookie- og Privatlivspolitik

Perfekt skåret film
Længde perfekt
Skuespil i top, Clooney altid god, børnene i særklasse specielt den store pige.
Men hvornår får vi forhindret alle de snottøser i salen til at droppe deres sms skrivning under forestillingen - det bliver en stor dag.
Oscar potentiale, måske
Den var ikke så ringe endda. Cloney var som altid brilliant i rollen som den forvirrede/stressede ægtemand. Begge pigerne og Beau Bridges i en birolle var også eminente. Et solidt drama med et skud humor, primært leveret af Sid (Nick Krause), der holder hele vejen igennem de 100 minutter som filmen varer.
Ja ja ja....der ER feset ind, men ikke nogen American Beauty!
Den er jævn, Cloony har et vidunderligt "panisk" udtyk i hovedet HELE filmen igennem - dens styrke OG svaghed - det kan godt være, at vi til en vis grad, også i Europa er ved at blive så snævertsynede og dobbeltmoralske, at denne mands dilemmaer kan blive "stor kust"!
En "Oscar-basker"???? NÆPPE!!! Det kan den ikke nok til!
Jeg vil gerne en tur til Hawaii nu..
Dejlig film med godt skuespil - optaget i skøn natur!
Glæd jer især til at opleve hende som spiller den yngste datter, hun er ganske enkel perfekt i den rolle!
Fantastisk
Fantastisk spørger i nok hvorfor den er, George Clooney kan stort set spille alle rolle, han forstår at formidle et budskab på en troværdig og saglig måde og man føler at man sagtens kunne stå i samme situation. Langtrukken synes jeg bestemt ikke den er skal være tid til at dvæle ved de flotte maleriske scenerier og det for man lov til . Man kommer dybt ind under huden på de 3 hovedroller og det kan jeg godt lide ved sådan en film. Jeg kan varmt anbefale den, glæder mig til den dag han vil stå bag kameraret God fornøjelse
enorm langtrukket
Men skuespillet er fantastisk..og filmen er da.også rørende men ufattelig kedelig!!
Smukt familie drama
Hvis man er til film som Sideways eller The Kids are Allright, så skal man absolut se The Descendants. Der sker ikke så meget, og der er hverken eksplosioner eller superhelte, men til gengæld får man serveret et meget rørende familiedrama.
Ligesom Sideways er der tale om en kombination af drama og komedie. De komiske indslag er dog noget mere afdæmpet her, hvilket passer godt til den - trods alt - halvtragiske historie.
Clooney er normalt ikke lige min kop te, men han gør det ganske udmærket her. Om han ligefrem skal have en Oscar, det ved jeg nu ikke.
Ved hans side har han sine to super charmerende døtre, og det er en nyelse at se, hvordan deres karaktertræk udvikler sig undervejs.
Den ældste datters drengeven, Sid, er til at starte med så obnoxious, at man har lyst til at smide tomater op på lærredet. Men også han udvikler sig, og til sidst er han ligefrem helt uundværlig.
Sådan er det med denne film. Man kommer til at holde af de skønne, skøre og skæve personligheder. filmen bliver bare bedre og bedre undervejs. Og da rulleteksterne begynder, har man lyst til at se den igen.
Woow
Den film skal jeg da bare se!
Den ser rigtig god og meget smuk ud!!
Fantastiske skuespillere, forresten! ;D
Super<3
Super skøn skuespiller
Den film må jeg simpelhen se.
The Descendants
Så filmen til forpremieren i sidste uge. Det er en utrolig god film omkring død og fortielser i ægteskabet, Georg Clooney laver sin hidtil flotteste præstation. Det er en film som virkelig varmt kan anbefales. SE DEN !!!