Spring over navigation

Køb eller bestil billetter

Biografer

Stolthed Og Fordom

4.95
0
Din bedømmelse: Ingen (30 stemmer)
Premiere: 
06.01.2006
Instruktører: 
Genre: 
Spilletid: 
2 timer 7 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Originaltitel: 
Pride And Prejudice
Resume:

Lizzi Bennet er en intelligent, selvstændig ung pige, der med et smil på læben iagttager sine omgivelsers ivrige dans omkring potentielle gode partier, altså ægteskaber, der giver økonomisk tryghed, mens hun selv tror på kærligheden.

Men hun kan da kun billige, at hendes storesøster ser ud til at kunne få den velhavende Mr. Bingley i nettet. Hun elsker ham endda. Derfor kan hendes foragt for Bingleys stolte ven, Mr. Darcy, kun forøges, da det viser sig, at det er ham, der har ødelagt mulighederne for det parti.

Skæbnen vil imidlertid, at Lizzie og Darcy gang på gang støder ind i hinanden, og under overfladen af fjendskab begynder varmere følelser at udvikle sig. Men både Darcys andel i bruddet med Mr. Bingley og tidens sociale normer lægger hele tiden forhindringer i vejen. Hun afviser hans frieri!

Da Bennet-familien står over for en skandale, der ville ødelægge dem, viser Darcy imidlertid sit sande ansigt som deres redningsmand.

Skriv anmeldelse Brugeranmeldelser 7

Skuffet

24.03.2012 - 13:00
1.02

Filmen var en kæmpe skuffelse. Sammenlignet med BBC's miniserie var den meget ringe, og de skuespillere der var blevet valgt passede ikke rigtigt ind. Især Mr. Darcy var en skuffelse.

Vurdér anmeldelsen
Stem op!
(0)
Stem ned!
(0)
MiaLognnes picture
MiaLognnes
2 anmeldelser

Pinlig

11.03.2012 - 20:21
3

I sammenligning med miniserien så er denne udgave jo pinligt ringe, men i sammenligning med andre film er den okay. Keira Knightley er så ringe i denne film, og har da under ingen omstændigheder fået rollen, fordi hun passede til den. Hvis man ser bort fra hende, så er resten af castet udemærket. Desværre kører filmen i et ekstremt tempo, fordi den ønsker at få så meget fra bogen med som muligt, hvilket fungerer EKSTREM dårligt!

M

Vurdér anmeldelsen
Stem op!
(0)
Stem ned!
(0)
Malene Waage picture
Malene Waage
24 anmeldelser

Jeg synes de er sluppet ret godt fra

03.03.2012 - 16:50
5.04

at genindspille en Austen fortælling, som ellers i forvejen findes i en fin og detaljerig BBC miniserie udgave!

Vurdér anmeldelsen
Stem op!
(0)
Stem ned!
(0)
K a t j a picture
K a t j a
70 anmeldelser

Keira Knightley

25.01.2012 - 00:42
1.02

Hvem end der besluttede at Keira Knightley skulle spille Elizabeth Bennet, må være helt fra den.
Bortset fra det, var filmen udemærket. Men da Elizabeth er hovedpersonen, synes jeg desværre Keira's portrættering lidt ødelagde filmen for mig :/
Og det på trods af at jeg elsker bogen med en fiery burning passion, øv!

Vurdér anmeldelsen
Stem op!
(1)
Stem ned!
(0)
SigneHansen picture
SigneHansen
37 anmeldelser

Smuk og fantastisk

12.01.2012 - 22:25
6

Jeg forelskede mig i denne film første gang jeg så den.
Synes det er en helt utrolig smuk film, fantastisk locations, fantastisk skuespil. Den kan ses igen og igen.
Jeg synes den behandler historien virkelig godt, og det hele flyder bare så godt. Filmen rører mig virkelig.
Helt enkelt, en virkelig fantastisk film.

Vurdér anmeldelsen
Stem op!
(0)
Stem ned!
(0)
Line FS picture
Line FS
44 anmeldelser

Kedlig

11.09.2011 - 20:24
3

Jeg har altid syntes at denne film er kedelig!
Den er den slags film jeg falder i søvn til, selv når jeg sidder i biografen!

Vurdér anmeldelsen
Stem op!
(0)
Stem ned!
(2)
Alberte Grønborg picture
Alberte Grønborg
3 anmeldelser

Flot film med irriterende tekstning

20.08.2008 - 17:41
5.04

Denne filmatisering er blevet virkeligt god.

Man kan jo ikke sammenligne med BBC-serien, som kan bruge anderledes tid på at følge bogen i mange flere detaljer, hvor følelserne mellem Lizzy og Darcy får lov at vokse i langsomt tempo.

Her i filmen fornemmer man fra starten den gensidige tiltrækning, subtilt fremstillet gennem blikke og små berøringer, og frieriet er stærkt spillet med skænderiet, harmen og næsten-kysset til sidst.

Også den afsluttende scene imellem dem, hvor de mødes efter en søvnløs nat, er utroligt smukt lavet.

Udover de to hovedpersoner er jeg ret begejstret for filmens Mr. Collins. Jeg synes, denne fremstilling er meget mere "rigtig", som jeg opfatter Mr. Collins i romanen, end den vi så i TV-serien. Han er til grin på en måde, der også er morsom for tilskueren, hvor jeg egentlig syntes, TV-seriens Mr. Collins kun var til grin på en pinlig måde. Også filmens Caroline Bingley er meget overbevisende i sin ætsende jalousi.

Til gengæld er jeg ikke så vild med Mr. og Mrs. Bennett. Det fungerer i filmen, og skuespillerne er fremragende, men jeg kan slet ikke genkende billedet fra det indtryk, man får, når man læser bogen. Mr. Bennett er ikke den sarkastiske, frustrerede mand, han er i romanen, og Mrs. Bennet er ikke en stadig smuk 40-45 årig, som hun jo må være. Jeg synes, instruktøren har gjort dem for varme og omsorgsfulde. Og Lydia virker helt forkert på mig. Hun skal ikke bare være fjantet. Hun skal også være dominerende og selvhævdende.

Men altså ikke desto mindre en film til topkarakter.

Og så har jeg en kommentar til tekstningen. Jeg er ikke klar over, om tekstningen er den samme på DVD'en som i filmen, men efter at have set DVD'en nogle gange, er jeg voldsomt irriteret over alle de fejl, der er i den. Det virker, som om den er foretaget af en ung gymnasieelev eller lignende, med et mangelfuldt kendskab til nuancerne i både dansk og engelsk. En af de grovere: "Take orders" oversættes direkte til "tage ordrer", hvor det i den pågældende sammenhæng betyder "lade sig ordinere" (til præst). Et lidt frækt ordspil fra Mr. Collins' prædikestol opfattes slet ikke. Osv. osv.
Det ville have været dejligt med en oversætter, der forstod sig på sit arbejde.

Vurdér anmeldelsen
Stem op!
(0)
Stem ned!
(0)
Zisse picture
Zisse
1 anmeldelser

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Er du ikke medlem?
Opret Profil
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Buzz-o-meter

Brugernes top 10

Anmeldernes top 10