Stille hjerte

Tilladt for børn over 11 år
Filmen forløber i et roligt tempo, men har en gennemgående anspændt stemning. I adskillige scener ses voksne være fortvivlede og græde og i enkelte er voksne forbitrede og skændes. I en scene ses to kvinder i et længere håndgemæng på en seng. I lyset af filmens gennemgående dystre tematik om alvorlig sygdom og selvmord, vurderes det, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
13.11.2014
Originaltitel: 
Stille hjerte
Genre: 
Spilletid: 
1 time 38 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, 2D - m/danske tekster
4.7
4.7
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (311 votes)

Resumé

I filmen 'Stille hjerte' har Esther og Poul samlet deres nærmeste til en weekend i familiens skød, men årsagen er ikke et jubilæum, en fødselsdag eller en højtid.

Tværtimod er Esther uhelbredeligt syg, og hun har samlet familiens tre generationer for at sige farvel. De to døtre, Sanne og Heidi, er indforståede med forældrenes situation, men som weekenden skrider frem, dukker både desperation og tvivl op til overfladen.

'Stille hjerte' kan blive det helt store comeback for Oscar- og Palmevinderen, Bille August, og filmen har allerede høstet international anerkendelsemed en pris i San Sebastián til Paprika Steen for Bedste kvindelige hovedrolle.

Den 66-årige instruktør, der senest var aktuel med den biografiske Marie Krøyer, behandler denne gang et så kontroversielt og aktuelt emne som aktiv dødshjælp, og Ghita Nørby leverer en imponerende præstation som familiens matriark.

Allerede nu tør vi godt kalde ’Stille hjerte’ for et stærkt kvalificeret bud på den danske Oscar-kandidat i 2016. (copyright: kino.dk)

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Bille August har skabt en film om livets efterår, der helt uden at mase sig ind og råbe op om, hvad vi skal føle, sniger sig til tops i erindringen som en af årets bedste danske film." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "'Stille hjerte' banker, så det giver genlyd i biografsalen, og bliver stående tilbage som årets bedste danske film." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "[...] hæver sig langt over blot at være en debatfilm om aktiv dødshjælp og i stedet rammer som et følelsesmæssigt knytnæveslag lige i solar plexus." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Der mangler bid i 'Stille hjerte' - hvis man må være så uforskammet over for en modig film med et fremragende fundament for et godt familiedrama." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Bille August mestrer kammerspillets koder, og dramaet fortættes i det afsondrede hjem minut for minut. Man mærker ganske enkelt, hvordan døden trænger sig på." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Med dette danske familiedrama har Bille August lavet en af sine bedste film. [...]'Stille hjerte' er en film, hvor det hele står og falder med skuespillet, og 'Stille hjerte' er uhyre velspillet på alle positioner." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Stille hjerte' er meget velspillet og næsten overdrevent præcist instrueret. Der er ingen løse ender eller kanter overhovedet. Bille August har næppe ramt tonen i livet så rent siden 'En sang for Martin' [...]." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Lars Michael

At kalde den for en af de bedste danske film der er lavet er bestemt ikke forkert. Bille Augusts bedste film siden Åndernes Hus.
Super samspil mellem Ghita Nørby og Morten Grunwald.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Betinauser/100148

En god film. Den har humor, sorg, vrede og meget mere. Super skuespil af alle.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Pia

Jeg var imponeret af skuespillet fra alle, men Ghita Nørby var fantastisk. Det hele var meget troværdigt og vedkommende.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Cylia

Hård film da den sætter fokus på et valg som ingen vil stå med. Den er rørende og svær at se uden at få klump i halsen.

Skuespillerne spiller fantastisk og den er meget autentisk.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Ann

En film der rører en inderst inde, det er jo noget der kan ske i dagen DK.
Det er bestemt en film der burde ses.
Ghita Nørby spiller denne rolle fantastisk godt.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Marie-Louise

Meget rørende og vigtig ilm. Vigtig fordi den stille spørgsmålet som v alle kan komme ud for: er det okay at hjælpe et andet menneske af med livet

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Michaeluser/599218

Stille Hjerte er et rigtigt godt Dansk Drama, hvor man virkelig lever sig ind i karaktererne og bliver en del af den meget rørende historie.

Bille August formår at gøre Stille Hjerte både rørende og underholdende på samme gang, noget som ofte mislykkedes, men her fungerer det faktisk rigtigt godt. Det er ikke nødvendigvis en biograftitel, men den er absolut værd at se!

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Bentuser/9810

Jeg glæder mig til at se denne utrolige og rørende film ,om
en forbandet sygdom ALS , min forrige kærestes ven havde denne
forfærdelige sygdom, og kan kun sige at hvis jeg skulle få en
sådan eller anden alvorlig sygdom så ville jeg også tage mit
eget liv helt sikkert , hvis altså jeg havde nerver til det
der skal meget mod til at gøre selvmord tror jeg.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Marishen76

En meget smuk og rørende film, der viser en familie med en dødelig sygdom, og hvordan pårørende hver især takler det. Jeg selv mistede pusten, da jeg fandt ud af, at hendes sygdom var ALS. Så kom det pludselig ret så tæt på, da jeg selv oplevede min morfars sidste leveår, med selvsamme sygdom. Så for mig er den bare et mesterværk uden lige.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Vibeke user/932008

Super god film, for både unge og gamle.
Det er en stærk film, med mange følelser.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.