Spectre

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en intens og spændingsfyldt grundstemning, og den indeholder talrige scener med langvarige forfølgelser, slagsmål, skyderier og likvideringer. To scener er mere voldsomme. I den ene af disse scener ses en mand få øjnene presset ind af en lejemorder, for derefter at få halsen drejet om så han dør. I en anden scene ses en af filmens hovedpersoner være spændt fast til en operationsstol og blive boret i ansigtet med små, spidse bor. Begge scener er dog ikke særligt blodigt udpenslede, samt de forløses hurtigt med action, hvor filmens hovedfigurer på positiv vis klarer skærene. Da filmens handling foregår i et tydeligt actionfilmsunivers, hvor de gode sejrer til sidst, vurderes de mere voldelige scener alligevel kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
30.10.2015
Originaltitel: 
Spectre
Genre: 
Spilletid: 
2 timer 28 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, IMAX 2D, Babybio, Seniorbio, First Class, Level 7 - m. intro, Strikkebio
4.7
4.3
Din bedømmelse: Ingen (2822 stemmer)

Buzz-o-meter

Resumé

'Spectre' begynder med James Bond på en uautoriseret solomission i Mexico, der efterlader dele af hovedstaden i ruiner.

MI6 er alt andet end begejstrede for agentens rebelske adfærd, og den hæderkronede afdeling er samtidig i fare for at blive nedlagt til fordel for et globalt overvågningssystem.

Bond får karantæne, men det afholder ikke den egenrådige agent fra at fortsætte sin mission. En hemmelig besked fra den tidligere M bringer ham på sporet af en italiensk enke og et forbrydersyndikatet med stor indflydelse på verdens magtbalance. Syndikatet, der kalder sig SPECTRE, bliver ikke kun Agent 007’s hidtil største udfordring. Det trækker også tråde til James Bonds fortid.

I den 24. James Bond-film har Daniel Craig for fjerde gang hovedrollen som agenten med licens til at dræbe. Siden Casino Royale har skuespilleren leveret en mere direkte Agent 007, og til trods for at ’Spectre’ fortsætter i samme stil, er der tale om et indslag, der udviser større begejstring for sit eget univers.

Det flyver med henvisninger til seriens tidligere film, og selvom skurken ikke ligefrem har til huse i en udslukt vulkan, bevæger filmen sig i retning af det mere spektakulære fra de glade dage med Sean Connery og Roger Moore.

Superskurken spilles af den dobbelte Oscar-vinder, Christoph Waltz, der får modspil af filmens Bond-kvinder i form af Monica Bellucci og Léa Seydoux. I øvrigt vender Jesper Christensen tilbage i en betydelig rolle som Mr. White, som man også kunne møde i ’Casino Royale’ og Quantum of Solace.

Med 'Spectre' instruerer Sam Mendes sin anden James Bond-film i træk. (copyright: kino.dk)

Mediernes anmeldelser

  • Berlingske

    Berlingske

    4

    "... alt i alt er 'Spectre' fejende flot 'Bond classic'; underholdende og hamrende ligeglad med at være for meget - eller for lidt." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    BT

    5

    "Filmen lever flot op til Mendes' succesfulde 'Skyfall'." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    Ekstra Bladet

    4

    "Det går i det hele taget meget godt i den første times tid, som er både stemningsfuld og spændende, men derefter taber 'Spectre' både pust og retning, hvad nok så mange biljagter og eksplosioner altså ikke kan rette op på." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    4

    "... Bond har ganske enkelt flyttet sig rigtig meget ovenpå 'Skyfall' og holdet bag ’Spectre’ har svært ved at finde hans nye balancepunkt." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    Jyllands-Posten

    5

    "Daniel Craig har aldrig været bedre som Bond. Hans stenhårde fysik og sammenbidte ansigt forlener ham med en uudgrundelighed, der klædeligt komplicerer figuren. Hans replikker er fyldt med humor, men de leveres som træfsikre kuglestød." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    Politiken

    4

    "Actiontoget kører for fuld damp kloden rundt, og alt det ydre er fra start til slut topblæret. Mindre kan heller ikke gøre det. Men jeg synes ikke, 'Spectre' har alt, hvad man kunne drømme om, at en ny Bond-film kunne være." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    Weekendavisen

    "'Spectre' er ikke den bedste Bond-film til dato, men der er kvalitet nok til at motivere en videreførsel." (Bo Green Jensen)

Jasir Al-Salami picture
Jasir Al-Salami 30 uger siden

Spectre

5

Jeg giver den 5 fordi at god til start til slut

Movie-fanatic picture
Movie-fanatic 30 uger siden

Mellemfesen Bond er stadig sjovere end så meget andet

3

Jeg har kun set vidunderet én gang! Var KLART imponeret over billeder og locations, opfindsomhed og legesyge! Det er jo alt sammen kun gode ting..........men Blofiend???? OMMER han var sgu for slap! Dialogen var flere steder så svag og forkludret (Blofield Bonds halvbror.......NEJ!!!!! ommer!)STILREN til det perfide, måske LIDT mere loose stil og lidt mere BOND!

Ved godt at titelmelodien fik en (ufortjent) Oscar - jeg er stadig ikke vild!

Jeg tror at denne Bond film er en af de få, man vælger at "sorterer fra"........som det også skete med både Thunderball og Moonraker, simpelthen fordi historien er lidt dum: )

GiwizZeni picture
GiwizZeni 31 uger siden

Sidste del i 'Daniel Craig's Bond Quadrilogy'?

4

Forventningerne er altid høje til en ny Bond-film, men efter den mere personlige og meget vellykkede 'Skyfall' var de tårnhøje. Så hvor er det skønt når man bagefter kan sige: Den levede bestemt op til forventningerne!
Sam Mendes formår ikke bare at følge godt op på 'Skyfall', men får med et opfindsomt plot kædet de tre sidste Bond-film sammen, til noget der nærmest fremstår som en sammenhængende 'Daniel Craig Quadrilogy'.
Men Spektre kan også godt stå alene. Den er utrolig flot skudt, på de sædvanlige eksotiske locations og med flere spektakulære actionscener f.eks. en virkelig flot biljagt igennem Roms smalle og brolagte gader om natten. (Den nye DB10 er bare så lækker!) Christoph Waltz gør en god skurk, man desværre bare ser for lidt til. Plottet er fyldt med lige så mange huller og usandsynligheder som tidligere film, så der er igen brug for 'Suspension of Disbelief'. Men so what?
Jeg ville bestemt ikke have noget imod at se Daniel Craig endnu en gang, men hvis han gør alvor af truslerne om ikke at ville lave flere Bond-film, så synes jeg i hvert fald at han slutter imens legen er god. Rigtig god!

Maria picture
Maria 31 uger siden

For tyndt plot

3

"Spectre" var min første James Bond film hvor jeg så den fra start til slut.

Desværre var plottet alt, alt for tyndt og det blev derfor kun en jævn oplevelse. Nu har jeg ikke nogen James Bond film at sammenligne med, men jeg håber da at standarden plejer at være højere, ellers bliver det nok den eneste James Bond film jeg kommer til at se,

PernilleChristina picture
PernilleChristina 31 uger siden

Spectre

3

James Bond film er altid gode, men synes dog ikke denne fangede mig på samme måde som tidligere film har gjort. Kan man lide action er den dog klart at anbefale! :-)

Marlene picture
Marlene 32 uger siden

god film

4

God 007 film, fin underholdning, dog noget kedeligt soundtrack.

Henriette69 picture
Henriette69 32 uger siden

Genial actionfilm

4

men der er ikke meget Bond-film tilbage

Martin picture
Martin 33 uger siden

Craig ER Bond

5

Fed Bondfilm. Craig er cool. Et par dage efter filmen møder jeg Jesper Christensen i min lokale Irma på Christianshavn. Så han lever stadig.

Sonja picture
Sonja 36 uger siden

God, men heller ik mere

4

God var den .... meeeeeeeeeeeen de gamle 007 film var nu bedre

Lena  picture
Lena 36 uger siden

Spændende og medrivende

6

En af de bedste 007 nogensinde. Daniel Craig er min personlige favorit i rollen og han gør det endnu en gang til UG med X og slange. At der er rygter om at det er hans sidste film i rollen, bliver på flere steder i filmen bekræftet, hvilket godt kan ærge mig lidt. Mange fine detaljer og special effekts.

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Har du ikke en profil? Opret en profil.
Anonym picture
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Mest ventede Film