Spring over navigation

Køb eller bestil billetter

Biografer

Smølferne og den fortryllede fløjte

2.766426
3
Din bedømmelse: Ingen (28 stemmer)
Premiere: 
12.07.2012
Instruktører: 
Spilletid: 
1 time 29 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Originaltitel: 
La flûte à six schtroumpfs
Resume:

I animationsfilmen 'Smølferne og den fortryllede fløjte' opdager kongens tro væbnere, Henrik og Hagbart, ved et tilfælde, at den fløjte, kongen ville smide væk, har en fortryllende effekt - den får folk til at danse helt ukontrolleret!

Men den udspekulerede Franz Frækkelin får fingre i fløjten og bruger den til at røve folk. I jagten på fløjten sendes Henrik og Hagbart til Smølfernes land, hvor den fortryllede fløjte oprindeligt blev skabt. Sammen med Smølferne går jagten nu ind på Frækkelin og den fortryllede fløjte.

Smølfer er hotte for tiden. Sidste år debuterede de små blå væsner over for rigtige skuespillere (bl.a. Neil Patrick Harris), og der er en efterfølger til denne film på vej i 2013.

'Smølferne og den fortryllede fløjte' er 100 procent tegnefilm og den første spillefilm om Smølferne fra 1976.

Siden den belgiske tegner og ophavsmand Peyo opfandt Smølferne under en middag med en ven, er der lavet over 30 tegneserier, spillefilm, tegnefilm, tv-serier, videospil, smølfe-cd’er og legetøjsfigurer.

Filmen vises med de oprindelige danske stemmer.

Mediernes anmeldelser

  • Berlingske

    3

    "Filmen starter fremragende med hyggelige nostalgiske tegninger, godmodige drillerier og veloplagt ridderhumor. Men fra smølferne gør deres indtog cirka 45 minutter inde i filmen, går det voldsomt ned ad bakke. Filmen opløses ganske enkelt i usjove fjollerier og decideret dårlige smølfesange..." (Louise Kidde Sauntved)

  • Ekstra Bladet

    3

    "Der er en hårfin balance mellem at være morsom og at være ufrivilligt morsom, og 'Smølferne og den fortryllede fløjte' lander desværre i den sidstnævnte kategori... Det er ikke så meget det, at der er tale om en 'gammeldags' tegnefilm, men først og fremmest at selve historien og måden at fortælle den på ikke holder i 2012." (Kirstine Krefeld)

  • Jyllands-Posten

    3

    "Filmen byder på et par højst musikalske indslag ... som ikke desto mindre trækker tempo ud af den i forvejen langtrukne affære og tænder ud på publikum." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    3

    "... en noget mølædt blå kaninsmølf, man dér har hevet op af hatten til sommerfornøjelse for de små!" (Kim Skotte)

Skriv anmeldelse Brugeranmeldelser 5

generelt okay meen...

24.08.2012 - 17:53
3

det er rent nostalgi for os voksne men for min søn (3 år) som kom ind for at se smølferne var den ikke meget ved. handlingen var ikke så god for ham og han havde regnet med at se smølferne noget mere aktivt i filmen. idet de først kommer frem et godt stykke inde i filmen var den ikke optimal for ham. Men ellers en fin film

Synes godt om
Stem op!
(0)
mr hansen picture
mr hansen
4 indlæg

Henrik og Hagbart er nostalgi trip

16.07.2012 - 18:15
6

Filmen er en glimrende udgave af tegneserien og at den er fra 1976 kan ses. Men historien er glimrende, karaktererne gode og med en præmis om at man ikke behøver for meget tju-bang for at gøre en film interessant. Det er en af de bedste film fra min barndom, og noget så ellers udramatisk som en fløjte-duel mellem den onde og de gode til allersidst er et fantastisk højdepunkt. Se den med dine børn eller gense den:-)

Synes godt om
Stem op!
(0)
Anonym picture
Julie
1 indlæg

Smølferne og den fortryllede fløjte

08.07.2012 - 22:52

For børn er der et håb om at se smølferne hurtigt meeen må vente næsten en halv time på at se en smølf, Min søn spurte 2 gange hvornår der kom en smølf mmh hvad kan være lidt ærgeligt er hvis man har sat næsen op efter at se smølfine,som ikke var med, ellers ik en film man gider at se igen...:-( 1 ud af 5 stjerner vil den få fra mig, men hver sin smag.

Synes godt om
Stem op!
(1)
Henrik picture
Henrik
1 indlæg

Biroller i egen film

04.06.2012 - 14:54

Ja filmen varer kun ca 71 minutter og smølferne dukker først op lidt over en halv time inde i filmen.

Synes godt om
Stem op!
(1)
Lars32 picture
Lars32
14 indlæg

Henrik og Hagbart

18.05.2012 - 18:47

Den må bygge på tegneserien "Henrik og Hagbart og den Fortryllede Fløjte". I øvrigt en glimrende historie, hvor smølferne kun har en birolle.

Synes godt om
Stem op!
(2)
Antaeus picture
Antaeus
844 indlæg

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Connect
Sign in using Facebook
Not a member?
Opret Profil
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Buzz-o-meter

Brugernes top 10

Anmeldernes top 10