QEDA

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en ildevarslende og trist grundstemning. Den indeholder nogle dramatiske scener, hvor filmens figurer er i fare. I en scene skydes en mand ihjel, og i en anden scene jages en hovedfigur af personer, der vil dræbe ham. Da filmens dramatiske scener er af kortere varighed og volden ikke er blodigt udpenslet, vurderes det, at filmen kun vil virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 7-11 år. Filmen får derfor 11-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
16.11.2017
Originaltitel: 
QEDA
Spilletid: 
1 time 27 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, Event
3.3
3.7
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (143 votes)

Resumé

Science fiction-dramaet 'QEDA' foregår i København i år 2095, hvor en miljøkatastrofe har fået havene til at stige.

Alt naturligt ferskvand er forsvundet, og menneskeheden står overfor et uundgåeligt endeligt. Efterretningschefen Fang Rung får til opgave at finde en løsning.

Gennem molekylær deling splittes Rung i to, hvorefter hans ene halvdel, Gordon Thomas, bliver sendt tilbage til København anno 2017, hvor videnskabskvinden Mona Lindkvist mistede banebrydende forskning, som kunne løse klimakatastrofen.

Rung mister kontakten til Thomas, og derfor må han selv rejse tilbage i tiden, men det er en farlig mission, for selv den mindste ændring kan have skæbnesvangre følger.

'QEDA' er et sjældent dansk bud på en science fiction-film. Dramaet præsenterer en dystopisk fremtid, hvor Københavns gader er oversvømmede, og folk bliver syge på stribe. Problemstillingen er dog yderst relevant med politiske diskussioner om klimaforandringer på dagligt basis.

Filmen er dokumentaristen Max Kestners første fiktionsspillefilm, og man kan mærke inspirationen fra klassiske sci-fi-værker som Blade Runner og Solaris. (Copyright: kino.dk)

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... 'QEDA' er ikke en stor film. Oplægget er ellers interessant nok med en skildring af København anno 2095 ..." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "Carsten Bjørnlund spiller [...] fortrinligt, og især Marijana Jankovic og Stina Ekblad er gode i dette dystopiske drama ..." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "... de fire stjerner gives primært for modet, viljen og intentionerne frem for det færdige reultat. Samt ikke mindst for billerne af den sunkne stad." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Hatten af for en vision, der nok slår fremtiden ihjel, men som sparker liv i nutiden." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Kestners vision af et apokalyptisk København som et druknende Nekropolis er forfærdeligt smuk." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... overordnet set slipper den spillefilmsdebuterende dokumentarist Max Kestner nogenlunde helskindet fra sit ambitiøse projekt." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Det er respektabel sci-fi og effektiv filmkunst, som smager af både 'Blade Runner' og 'Stalker'." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Metteuser/587172

Det er nogle spændende problemstillinger, vi står overfor i Qeda.
Dog skyder filmen med løst krudt og i al for mange retninger, så man når aldrig helt til bunds i den.
Havde der været flere penge, kunne man have ansat en rådgiver, der kunne have hjulpet med at gøre filmen mere realistisk. Hvorfor kan det ikke regne i fremtiden? Og hvorfor kan man kun splitte sig selv i to?
men jeg var underholdt i 1½ time - en anden gang ville jeg nok have set den en søndag eftermiddag hjemme i sofaen.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Hans

Mørk klog og smuk film

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Gry Skou

Denne film er nok fejlagtigt markedsført som sci-fi-adventure, men er meget mere en filosofisk art-House-film med en egen insisterende melankoli. Den er visuelt ambitiøs og historiemæssigt original og gør trods visse skønhedsfejl et stærkt og uforglemmeligt indtryk. Jeg synes den fortjener fem stjerner, men gæsteoptræden af Joseph Mawle fra Game of Thrones giver den en ekstra oven i hatten.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
sisseluser/788544

Skønt med en dansk genrefilm som tør tænke større og længere end til køkkenvasken. Smukke billeder og effekter, og en samfundsrelevant tematik som bliver leveret med spænding.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Laura

velspillet og super flot sci-fi - er vild med hele dobbeltgænger ideen - og selvfølgelig tanken om at kunne bevæge sig på tværs af tid- og iøvrigt visuelt super fedt at se København stå under vand i en dystopisk fremtidsfortælling. Mere af den slags!!

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Hildauser/305884

Jeg nød QEDA i fulde drag. Stærkt skuespil og et meget fascinerende plot der efterlader een fuld af tanker. Om ikke hare fremtiden men også nutiden. Stærkt skuespil og i det hele taget må jeg give stjerner til dem der herhjemme har modet og ambitionen til ægte sci-fi. ♥️

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Victor

Den virker mere som en forceret manifistering af dansk science fiction, end en film med noget reelt at byde på. Den bliver meget hurtigt prætentiøs at se på. Men med det sagt, er den ubenægtelig flot, at se på - og med troværdigt skuespil.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Marta

Jeg synes at filmen er meget interessant, stiller nogle spørgsmål vi kan reflektere over og er så smukt fotograferet -- musikken er også på toppen (flot klaret, Mette Lindberg!). Helt sikkert værd at anbefale.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
jeanette

Ikke min type film desværre....

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Bunnykill

Får i også en 12 monkeys feeling her eller er det som sagt bare mig ..!

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter