Prometheus - 3D
Med filmen 'Prometheus' er Ridley Scott ('Alien', 'Blade Runner') tilbage i science-fiction-genren.
Et hold forskere rejser gennem universet i rumskibet Prometheus på en tur, der har til formål at udforske fremmede livsformer i rummet. Da de finder en mørk og mystisk hule (og om muligt en ny livsform), er lykken gjort, men den viser sig at være kort.
Forskerholdet ender nu som strandet på en fremmed planet i det mørkeste hjørne af universet, og imens de må kæmpe for deres overlevelse, går det op for dem, at rædslerne ikke blot er en trussel mod dem selv, men en trussel mod hele menneskeheden.
Med 'Prometheus' vender instruktøren Ridley Scott tilbage til den højt respekterede Alien-serie, som han startede i 1979 med Sigourney Weaver i hovedrollen.
Denne gang har han valgt svenske Noomi Rapace (Mænd der hader kvinder) som sin kvindelige stjerne i rollen som forskeren Elizabeth Shaw.
'Prometheus' skal finde sted mange år før den oprindelige 'Alien' ... og kan måske besvare nogle spørgsmål om den aggressive livsform, der har hærget filmserien gennem flere årtier.
'Prometheus' kan også ses i 2D.
Mediernes anmeldelser
-
Berlingske
"Der bliver i den grad sat skub i adrenalinproduktionen i 'Prometheus', der byder på to timers neglebidende spænding og vanvittigt flotte visuelle effekter, der bliver smidt i hovedet på os i et hæsblæsende tempo. Desværre står indholdet ikke helt mål med formen." (Louise Kidde Sauntved)
-
BT
"Filmen er billedmæssigt formidabelt flot, og billederne i et mildest talt grumt og gråsort ydre univers lig dét i 'Alien'-filmene er en stemningsladet nydelse... 'Prometheus' er ikke det mesterværk, den så gerne vil være. Men den ER sgu - trods mine reservationer - ret god." (Steffen Jungersen)
-
Børsen
"Der går lommefilosofi og ambitioner i instruktørens videredigtning på Alien-historien, som savner seriens ulækre opfindsomhed og legesyge vildskab." (Morten Dürr)
-
Ekstra Bladet
"'Prometheus' er i det hele taget en fornøjelse at kigge på, men er alligevel ikke en helt uproblematisk størrelse. Måske fordi ambitionerne har været for høje, og Ridley Scott og manuskriptforfatterne har læsset for meget på undervejs. Helhedsindtrykket er i hvert fald - trods mange gode øjeblikke undervejs - noget diffust og ujævnt med lidt for mange løse ender og søgte konstruktioner." (Henrik Queitsch)
-
Jyllands-Posten
"... handlingen er ikke det vigtigste. Det er stilen, og her viser Ridley Scott sig igen som en sand virtuos og demonstrerer en hypnotiserende visuel kreativitet... 'Prometheus' er en stilsikker, fabulerende, ferm og flot opvisning i, hvad filmbilleder kan præstere. Ikke mere!" (Johs. H. Christensen)
-
Politiken
"... i modsætning til den første 'Alien'-film har den hverken en unik vision, en dybdeknugende spænding eller en fascinerende hovedperson." (Kim Skotte)
-
Weekendavisen
"Hvis man så denne film uden særlig forventning, kunne man være udmærket tilfreds... Effekterne er flotte. Imidlertid lider Prometheus af en frygt for at kede, som får skaberne til at gå over stregen. Der er alt for mange temaer. I den første Alien var der suspense. Det har den nye film for travlt til at kunne præstere." (Bo Green Jensen)
Skriv anmeldelse Brugeranmeldelser 214
Log ind Anmeld selv filmen
Her vises filmen
Buzz-o-meter
Relaterede artikler
- Guide til Alien-fænomenet
- Ridley Scott - Top 10
- Ny trailer-tendens
- Prometheus-myten if. Guy Pearce
- Nye billeder fra 'Prometheus' og 'Hobbitten'
- Plakat til 'Prometheus'
- "Jeg er hjertet i 'Prometheus'"
- Nye billeder fra to science fiction-film
- Michael Fassbender er den nye Lance Henriksen
- Idris Elba i 'Prometheus' og i ny Guillermo Del Toro-film
- Første billede fra 'Prometheus'
- Plottet til 'Prometheus' afsløret
- Nyt om Alien-prequel
- Ridley Scott instruerer 'Alien 5'
- Ny Alien-film hedder nu 'Prometheus'
Brugernes top 10
- 1.Fast & Furious 6(61)
- 2.Django Unchained(1.173)
- 3.Jagten(1.383)
- 4.Silver Linings Playbook(259)
- 5.Iron Man 3 - 2D(192)
- 6.Iron Man 3 - 3D(317)
- 7.En sang for Marion(41)
- 8.Alle for to(598)
- 9.Croods 2D - dansk tale(91)
- 10.Croods 3D - dansk tale(71)
Cookie- og Privatlivspolitik

Planet
Du er måske ikke den eneste, som ikke forstår hvorfor vi blev inviteret til planet af disse Engineers... men det bliver besvaret i Aliens filmene.
Prometheus er kun starten af historien ;-)
@ Carlos
Jamen så forklar venligst, hvor det bliver forklaret i Alien-serien? Jeg kan ikke finde nogen forklaring overhovedet.
Det er direkte stupidt at gøre således og er der noget vi ved om Engineers, så er det da at de ikke er stupide.
Kan du tænke dig til en habil og ikke mindst forsvarlig grund til at man vil invitere sin fjende til sit eget våbenkammer?
Det giver ingen mening!
Roooolig nu!
Dippe Galant, der kommer sikkert en Dir. Cut. der kaster lidt mere lys over historien. Kommer sikkert også en commentary fra Ridley Scott hvor han forklarer ét og andet.
Lad nu være med at ende som de nørder, der i 25 år gennemanalyserede Blade Runner - var Deckard en Replicant eller ej?! JA FOR FANDEN! Man gider simpelthen ikke at skulle forklare alt, og lave alt åbenlyst!
@ Tommy
Jeg beder ikke om at få forklaret alt. Jeg beder om sammenhæng i det jeg får forklaret.
Den sammenhæng er der i Blade Runner, den sammenhæng er der ikke i Prometheus.
Derfor mener jeg at Blade Runner måske er den bedste film lavet og derfor mener jeg at Prometheus er noget makværk.
Dine pointer er derfor ikke relevante for min oplevelse af Prometheus.
Kan umuligt have været normal procedure
Har mennesket god nok teknologi så opdager de hurtig det er en fælde. Enhver fornuftig leder ville sende droider ind først med kameraer så de kunne følge med, sammen med deres avancerede kortlægger-mini-robot-flyvende-tingester og undersøge det grundigt. Fælden ville hurtigt blive opdaget (den ene droide opdagede det jo hurtigt).
Og ønskede de den ene overlevende forfader med så sendte man bare nogle kamprobotter som hurtigt ville kunne overmande forfaderen og slæbe ham med, selvfølgelig omhyggelig undersøgt for smitte først (han var endda bevidstløs da han blev fundet så det ville være let).
Hele missionen ville blive fulgt fra rumskibet, som befandt sig omkreds af planeten. Når de så opdagede fælden så smed man bomben og så var den historie ovre. Var man mere avancerede så brugte man biologisk eller kemisk krigsførsel så man bevarede planeten og kunne udforske den. Sidstnævnte ville dog være sværere da de af gode grunde ikke nødvendigvis har de rigtige kemiske eller biologiske våben.
I om med mennesket var vant til at udforske planeter og allerede havde kolloniseret mange så er det nogle tæskedumme ledere, forskere samt alle andre der har noget med den mission af gøre. Det kan umuligt have været normal procedure.
Man kan pille mange film fra hinanden og det prøver jeg normalt at lade være med og bare nyde filmen og køber lidt hist og her selv om det ikke rigtig holder, men dette manuskrift er værre end de fleste. Det kan også blive for meget.
Weyland Maximum Secure Prison
Det ville have været fedt, hvis 'Skaberen' blev taget til fange. Man kunne så udspørge ham i et par timer om alle hullerne i universet og tage diverse prøver med anal-probr som de der rumvæsner har gjort ved os i årevis.
Prometheus 2: revenge of the earthlings
Positivt overrasket.........
Positivt overrasket men det også nemt når man ingen forventninger havde.
Jeg bestilte billetterne fordi min forlovede rigtig gerne ville se den. MEN må så tilstå jeg en uge før havde sagt jeg ikke gad spilde penge på den.
Jeg er stadig ikke sikker på om den var pengene værd men må jo så sige at jeg faktisk syntes den var super flot lavet, og at det fangede mig nok til det faktisk blev en hyggelig aften i biffen.
Men når kritik er så skal den også gives. LAD nu da for helvede være med at sætte 3D på bare for at have det på. Der var ingen grund til der var 3D på what so ever.. der er intet som rigtig kommer farende i hovedet på dig!
Vi var dog glade for at filmen ikke blev slørret på grund af det.
Visuelt flot
Jeg gik ind og så denne film uden af have set nogen af Alien-filmene, så jeg er ikke helt inde i den historie og det univers. Når det så er sagt, følte jeg mig underholdt og ikke mindst skræmt og frastødt. Jeg er i forvejen ikke vild med sci-fi gysere (for det synes jeg, at den var), så for mig var den lidt voldsom og ekstremt ulækker! Men skide flot lavet, og dette var nok det bedste ved filmen.
Som mange andre nævner, var der en del løse ender, og jeg ved, at mange Alien-fans er irriterede over, at den ligger op til en 2'er.
Jeg er stadig i tvivl om 3 stjerner er for lidt at give den, men på den anden side synes jeg, 4 er lidt for meget.
Prometheus
Er en visuel fantastisk rejse, men der er for mange uafklarede ender. Introen hvorfor er han der er det et eksperiment imens deres fartøj flyver afsted? De 2 der angriber Fifieldog Milburn hvor kom de fra? Hvad vil David med Holloway og hvorfor bliver Holloway bliver ikke voldelig men det gør FiField , hvordan overlevede han og kom tilbage? Hvorfor er der almindelig luft inde i pyramiden, til sidst kommer han (Piloten) over i nødfartøjet uden hjelm? Der er for mig mange åbne spørgsmål som burde være afdækket mere præcis af denne klasse instruktør. Jeg må dertil sige god underholdning alligevel og visuelt i en klasse for sig.bør ses
Ridley Scott
Har gjort det igen, efter min mening en ny klassiker, super fed film, så den i imperial, super nice visuelt i 3D, lyden er helt perfekt man kan mærke bassen helt i brystkassen, der er en følelse af sæderne er i live, den slutter med en følelse af det ikke er helt slut, en toer er helt sikkert på vej (håber jeg hvertfald)
Lad nu værre med at forvente en "ny alien film" men se den med friske øjne.
Igen min mening, se den i biografen, det store lærred, lyden gør det til en helt unik oplevelse, 6 stjerner herfra.