Precious
Precious bor i Harlem, er gravid for anden gang med sin far; en far, som i øvrigt ikke tilbringer tid sammen med sin familie. Hjemme må hun uafladeligt stå på nakken for sin mor (Mo'Nique), en højtråbende og aggressiv kvinde, som mishandler hende både fysisk og psykisk.
Skolen er ét stort kaos og Precious er nået til niende klasse med gode karakterer, men gemmer på endnu en frygtelig hemmelighed: Hun kan hverken læse eller skrive.
Precious bliver presset fra alle sider, men hun kommer aldrig ned med nakken. Bag sit uanfægtede ydre gemmer sig nemlig en både begavet og nysgerrig pige med en spirende fornemmelse for, at der eksisterer et alternativ for hende her i livet.
Truet med udvisning bliver Precious tilbudt muligheden for at blive overflyttet til en alternativ skole, og hendes instinkter fortæller hende, at det er den chance, hun har ventet på.
'Precious' vandt tre priser på Sundance-festivalen, inkl. hovedprisen, publikumsprisen i Toronto samt to Oscars for Mo'niques birolle og Bedste manuskript baseret på andet forlæg.
Mediernes anmeldelser
-
Berlingske
"Tænderskærende socialrealisme kobles her med karsk humor og tilpas meget håb til, at man tør elske Precious. Faktisk kan man ikke lade være, for i Gabourey Sidibes svulmende skikkelse vinder den hårdt pressede sorte pige i takt med, at stereotypen foldes nænsomt ud. Først til offer, så til noget meget mere subtilt og fornemt. 'Precious' er en af de mest rørende film, jeg har set." (Iben Albinus Sabroe)
-
Børsen
"Se filmen, den er absolut en af sæsonens mest usædvanlige amerikanske produktioner." (Morten Dürr)
-
BT
"Men det er ikke stjernerne men selve historien, der går lige i hjertet." (Henning Høeg)
-
Ekstra Bladet
"En lysende fortælling om en sort skæbne." (Peter Albrechtsen)
-
Jyllands-Posten
"Filmen er ikke en tåreperser, der er antydninger af håb i den, og den slår flere dur-akkorder an end bogen, den bygger på." (Nanna Frank Rasmussen)
-
Politiken
"Midt i al grumheden og grimheden er der også en tro på det skønne, det fantastiske og livsbekræftende, og de humoristiske sekvenser er en hyldest til Precious’ indre drømmeliv, hvor hun kan søge tilflugt, når det ydre bliver for svært at bære." (Sophie Engberg Sonne)
-
Weekendavisen
"I hvert fald er det åbenlyst, at filmen har hjertet på det rette sted og ønsker at gøre en forskel." (Bo Green Jensen)
Skriv anmeldelse Brugeranmeldelser 78
Log ind Anmeld selv filmen
Buzz-o-meter
Brugernes top 10
- 1.The Avengers - 3D(506)
- 2.Titanic - 3D(511)
- 3.The Avengers - 2D(217)
- 4.The Artist(305)
- 5.The Hunger Games(1,148)
- 6.Hvidstengruppen(729)
- 7.En kongelig affære(579)
- 8.The Lady(26)
- 9.Diktatoren(65)
- 10.American Pie: Reunion(185)
Anmeldernes top 10
- 1. The Artist
- 2. The Descendants
- 3. Hvad med Kevin?
- 4. Pina - 3D
- 5. Hugo - 3D
- 6. Drengen med cyklen
- 7. Kamæleonen
- 8. En kongelig affære
- 9. Shame
- 10. Titanic - 3D

Tankevækkende og grufuld lille perle af en film
Precious er en film der gør ondt at se. Den er på mange måder så ubehagelig, og ond, men også rørende episk og smuk. Gabourey 'Gabby' Sidibe spiller helt formidabel. Og alene pga. hendes præstation skal filmen ses. Men også historien kravler dybt ind under huden på en.
Hvis man er til overfladisk tju bang film så bliv væk
En helt igennem fantastisk film - man forlader biograffen med en stor klump i maven, social realisme når det er værst (jo det findes garateret endnu værrer, gud bedre det) men denne her ramte virkelig lige i hjertekulen. Trods alt elendigheden også en film om stor mod, overskud og håb.
Vidunderlig
Kanon tankevækkende film
Vi ved ikke, hvor godt vi har det
Precious er en anderledes film. Den er det fuldstændigt modsatte af de kvalmende søde Hollywoodfilm. Den fortæller faktisk sandheden.
Dem jeg så den med, de sagde bagefter, at den godt nok ikke var, hvad de havde troet. Jeg havde ikke rigtig nogle forventninger.
Dagen efter havde jeg stadig Precious i mit sind og min krop. Det samme havde dem jeg havde set den med. Det siger lidt om filmen.
Jeg finder Precious god, anderledes, barsk, sand, ærlig, eminent, sårbar, stærk, livsbekræftigende, glad. Jeg synes, man burde se precious og komme ind i andres liv, istedet for at gå og diskutere vejret og andret irelevant folk går og brokker sig over for tiden. Vi ved ikke, hvor godt vi har det!!
God film
Kan godt anbefales.
rørende
en god spænde film
der er vild rørende og man bliver grebet af den lige med det samme supper god spænde film om hvordan virkeligheden er for nogle mensker
God til eftertanke!
Hvis man er en dyb person, med medfølelse for andre, og ikke nødvendigvis skal have en masse tjuhej og den vilde handling, er dette en fantastisk film.
Den har en rigtig god skildring af nogle problemer, som flere måske desværre kan komme til at stå overfor, i denne mere og mere egoistiske og overfladiske verden.
En anbefalelsesværdig prisvinder!
Fantastisk! Skræmmende! Uhyggelig! Smuk! Opmuntrende! Tankevækkende! og ikke mindst: Velspillet! Det er sjældent at den kombi af ord passer på én enkelt film... men det gør det alligevel på Precious.
Selvom filmen fortæller en uhyggelig historie om fysisk, psykisk og
seksuelt misbrug, så er den på samme tid smuk og opløftende fordi pigen Precious er en fighter af format! Der var bomstille i biffen, ikke noget knas fra slikposer og popcorn.. blot et dybt hjertesuk ind imellem... Filmen er bestemt alle pengene værd, ikke mindst pga. Mo'Niques fantastiske præstation som Precious' mor, som man i et kort og svagt øjeblik - næsten - får ondt af... Hun har virkelig fortjent samtlige af de 27 (!!) priser hun indtil nu har vundet for rollen! Så smut du bare i biffen og se Precious.. du vil næppe fortryde det. Go fornøjelse!
ok
virkelig barsk historie. Man bliver desværre ikke revet med af filmens handling, en lille smule langtrukken
Uundgåelig.
Virkeligt en følelsesmæssig rutschetur. Lad være med at se den hvis du ikke er i humør, til en rigtig deprimerende socialrealistisk film. Jeg ventede længe for at se den, imens jeg var i det rigtige humør.
Og jeg kan godt sige dig at tårerne trillede. Precious taler for alle børn der er blevet misbrugte af deres forældre. Den har rørt mig dybt indeni, og jeg mener alle burde se filmen, ikke fordi den er super underholdende. Men for at opleve bare et øjeblik af hvad nogle mennesker går igennem. For at forstår hvilke vilkår man kan komme fra og alligevel rejse sig op og kæmpe videre hver gang man bliver slået til jorden.
Filmen precious, er precious.
Den er værd at rejse sig op og forsvare, værd at imprinte i sit sind og aldrig glemme. Det vil jeg ihvertfald ikke.