Marie elsker at spille cello, og selvom hendes syn er ved at forsvinde, vokser kærligheden til musikken. Maries far er dog ikke særlig forstående, og han nægter at lytte til Maries ønske om at blive optaget på musikakademiet. I stedet insisterer han på, at hun skal på en institution for blinde. Marie nægter at lade sit handicap stå i vejen for drømmen, men indser at hun ikke kan opretholde illusionen om et perfekt syn alene. Hun får brug for hjælp og bliver venner med drengen Victor, som ikke er nogen haj i skolen. De to formår sammen at snyde omverdenen til at tro, at Marie kan se, og i forløbet opbygges et ubrydeligt venskab.